Bykor synger ved adventskoncert

Randers Bykor under ledelse af af Niels Bastrup synger onsdag aften i Glenstrup Kirke. Privatfoto
Randers Bykor under ledelse af af Niels Bastrup synger onsdag aften i Glenstrup Kirke. Privatfoto

Når Randers Bykor onsdag 7. december klokken 19.30 giver adventskoncert i Glenstrup Kirke, venter der et program, der både byder på nye klange og trækker på traditionen.

Det nye kommer blandt andet til udtryk i Michaels Bojesens melodiske Luk Julefreden Ind og engelske Will Todds klangfulde My Lord Has Come.

Det gamle repræsenteres ved musik af J. S. Bach via uddrag af hans berømte Wachet Auf kantate.

Herfra synges koralen Zion Hört die Wächter Singen, der kendes for sin karakteristiske, iørefaldende instrumentalmelodi som modstemme til salmen.

Programmet byder desuden på nye, flotte arrangementer af traditionelle julesalmer.

Randers Bykor tæller cirka 60 medlemmer. Et amatørkor, som i en årrække har samarbejdet med Randers Kammerorkester og symfoniorkestrene i både Aarhus og Aalborg ved opførelser af større kor- og orkesterværker - senest ved Brahms Ein Deutches Requiem i Aarhus i 2014.

Randers Bykor giver mellem seks og 10 koncerter årligt og medvirker altid i Randersugen ved en formiddagskoncert i Sct. Mortens kirke - senest med Faurés Requiem og Haydns Kleine Orgelsolomesse med solist og strygerensemble

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden