Byråd siger ja til sponsoraftale med revy
Et flertal i Hjørring Byråd har sagt ja til en ny sponsoraftale med Hjørring Revyen
Opdateret 20. juni 2014 kl. 09:48
HJØRRING: Et stort flertal i økonomiudvalget anbefalede onsdag Hjørring Byråd at sige ja til en ny fireårig sponsoraftale med Hjørring Revyen.
Lokallistens Dan Andersen stemte som den eneste i mod. Han ønsker ikke at bruge skattekroner til sponsorstøtte til revyen.
Hvis byrådet i næste uge godkender økonomiudvalgets indstilling, får Hjørring Revyen 300.000 kroner årligt plus moms i de kommende fire år.
Et flertal i økonomiudvalget vurderer, at Hjørring Kommune får god markedsføring gennem revyen.