Byråd til Elbæk: bevar musikuddannelser

Politikere vil have kulturminister til at sikre studiepladser i Aalborg

Et samlet byråd lægger nu pres på kulturminister Uffe Elbæk (R) i sagen om Det Jyske Musikkonservatoriums planer om at nedlægge de klassiske musikuddannelser i Aalborg som følge af for få studerende. Presset på Elbæk er i form af et brev, som byrådet med støtte fra samtlige partier vedtog i går. Først og fremmest vil den klassiske musikuddannelse ifølge byrådet komme til at mangle i Musikkens Hus, der står færdig i 2013. Huset vil blive en "enestående platform for udviklingen af det klassiske musikmiljø i Aalborg", hedder det i brevet, som i forlængelse deraf fastslår, at konservatoriets klassiske lærere og musikstuderende vil være væsentlige sparringspartnere og et vigtigt islæt i en række nye projekter og tiltag i huset. Uden klassiske musikuddannelser bliver det ifølge brevet sværere at fastholde dygtige unge talenter i Nordjylland og svært at få dem hjem til landsdelen, når de har taget deres uddannelse andre steder i landet. Det vil svække den klassiske musik i regionen: "Vi må på længere sigt desværre forvente, at det nordjyske klassiske musikmiljø vil få en lavere kvalitet", skriver byrådet. - Et politisk ansvar Skole- og kulturrådmand Anne-Dorte Krog (løsgænger) begrundede den direkte henvendelse til ministeren med, at godt nok ligger beslutningen hos konservatoriets ledelse i Aarhus, men at det er nødvendigt, at der bliver taget et politisk ansvar. - Regeringen er nødt til at sørge for, at Aalborg, der i den grad har vist sig som Nordjyllands fyrtårn på kulturområdet, ikke mister noget her, sagde rådmanden, der forinden havde pointeret, at et vægtigt motiv for at bygge Musikkens Hus så stort og så flot har været, at universitet, symfoniorkester og konservatorium så at sige skal spille sammen. - Vi har argumenterne, og vi tror på, at der vil blive lyttet til det politisk, sagde hun. - Aarhus favoriseret Thomas Kastrup-Larsen (S) placerede ansvaret for de få studerende hos ledelsen af Det Jyske Musikkonservatorium. - Det er sådan, at de studerende på Aalborg Universitet gerne kommer fra andre regioner. Årsagen til, at musikkonservatoriet har haft den modsatte udvikling er, at ledelsen har til i Aarhus og at man har favoriseret udannelsesmiljøet der, sagde han. Vibeke Gamst (K) placerede bolden hos kulturminister Uffe Elbæk, idet hun påpegede, at når de to tidligere selvstændige konservatorier er lagt sammen til en institution med én ledelse kan man ikke bebrejde denne, at den søger at få mest mulig ud af sin bevilling på finansloven ved at samle aktiviteterne. - Det vil man gøre med mindre, at man får at vide fra kulturministeren, at et vilkår for bevillingen er, at et nærmere aftalt skal studere i i Aalborg. Det er det, vi skal kæmpe for, videre frem, fastlog Gamst.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden