Byrådet vedtog lokalplan
Men kritiske røster stillede spørgsmålstegn ved økonomien i stadionprojekt
HJØRRING: Et enigt Hjørring byråd vedtog torsdag aften den lokalplan, som giver grønt lys for byggeriet af det nye stadion på Femhøje. Kritiske røster stillede dog spørgsmålstegn ved økonomien i stadionprojektet til 35 millioner kroner.
Venstres gruppeformand, Henrik Jørgensen, som havde foretrukket et stadion placeret i idrætsområdet Park Vendia, tvivler på, at kommunens budgetandel af projektet kan holde. Et byrådsflertal vedtog i sin tid, at kommunen kun vil skyde 10 millioner kroner ind i projektet, som laves i samarbejde med Hjørring Private Realskole og VUC.
Henrik Jørgensen pegede på, at mange faktorer kan få projektets økonomi til at skride. Han fik medhold fra uventet kant. Socialdemokraten John Robert Larsen, mangeårig manager for fodboldturneringen Dana Cup, betvivlede også, at projektets kommunale del kan holdes inden for 10 millioner kroner.
På trods af den udtrykte skepsis blev lokalplanen dog vedtaget.
Det nye stadion placeres samme sted som det nuværende stadion, hvis tribune fra 1948 rives ned for at gøre plads.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.