Alexander flyttede for Vorupørs bølger - nu er han lokal drivkraft

Mange surfere flytter til Thy på grund af de gode bølger. Det samme gjorde Alexander Bengtsen, men han fik så meget mere. Men ikke uden de lokales hjælp og ja-hat

Alexander Bengtsen ønsker med Surf & Work at skabe en platform og et omdrejningspunkt i Vorupør for kreative ildsjæle, som gennem deres iværksætteri, hvad end det er som start-up eller etableret virksomhed, arbejder på at gøre en positiv forskel for sig selv og deres omverden. <i>Foto: Bo Lehm</i>

Alexander Bengtsen ønsker med Surf & Work at skabe en platform og et omdrejningspunkt i Vorupør for kreative ildsjæle, som gennem deres iværksætteri, hvad end det er som start-up eller etableret virksomhed, arbejder på at gøre en positiv forskel for sig selv og deres omverden. Foto: Bo Lehm

VORUPØR:Alexander Bengtsen snakker og tænker hurtigt. Han har den der glød, som det vist kun er surfere, der kan have. Surfing var også det, der for knap syv år siden bragte ham til Thy. Han er 33 år gammel, oprindeligt fra Birkerød, har boet på Nørrebro i København det meste af sit voksenliv, men nu altså bosiddende i Nørre Vorupør.

- Jeg boede i Portugal, og begyndte at få lyst til at flytte hjem. Men hvis jeg skulle tilbage og bo i Danmark, så skulle det være tæt på noget surf. Og det eneste sted, jeg dengang tænkte på som et godt sted at tage hen, det er her i Thy, forklarer iværksætteren.

- Og det tænker jeg stadig. Hvis man er bidt af et surfbræt, så er Thy det bedste surfsted i Danmark.

Selvom han drog til Vesterhavets bølger og Thys smukke natur for at sætte tempoet lidt ned, bo billigere og arbejde mindre, så er i hvert fald det med arbejdet gået lidt anderledes.

Udover at være vicevært, som han beskriver sin opgave, i kontorfællesskabet og iværksætterhuset Surf & Work - Silicon VØ, er han på tredje sæson sodavandsismager med sin kompagnon Rasmus Thøgersen.

Der er travlt i Vorupør om sommeren, men om vinteren sker der ikke så meget. Hvis man vil lave noget, må man selv skabe det, siger Alexander Bengtsen. Så det har han for eksempel gjort med iværksætterhuset Surf & Work, der holder til i den gamle skole på hovedgaden. <i>Foto: Bo Lehm</i>

Der er travlt i Vorupør om sommeren, men om vinteren sker der ikke så meget. Hvis man vil lave noget, må man selv skabe det, siger Alexander Bengtsen. Så det har han for eksempel gjort med iværksætterhuset Surf & Work, der holder til i den gamle skole på hovedgaden. Foto: Bo Lehm

Ja-hatten

Alexander Bengtsen har ja-hat på. Han har mange idéer, og han rykker på dem. Det var også den stemning, der mødte ham, da han flyttede til Vorupør uden at kende et øje.

- Jeg bliver ofte spurgt, hvordan det var at flytte herop. Men jeg har aldrig set det som nogen særligt skelsættende beslutning. Jeg synes, at det var ret nemt at flytte hertil. Det skal så også siges, at jeg flyttede herop i maj, hvor man altså rammer den lige i røven i forhold til det gode vejr, de gode bølger og der er bare liv og glade dage i byen. Stemningen om sommeren er ubeskrivelig. Her er bare virkelig dejligt, siger han.

Han havde altså et halvt år med lyse dage og nætter, masser af tid på vandet og så den glade sommerstemning. Men vinteren kan være hård.

- Det er dér, det godt kan trække tænder ud at flytte herop. For når man kommer hertil fra at have boet i en storby i mange år, så sker der ingenting. Heldigvis har vi et supermarked, der er åbent året rundt, og Vesterhavscaféen, der er gode til også at have åbent uden for sæson.

- Men ellers sker her ikke noget. Så hvis man godt kan lide aktiviteter, så skal man selv skabe dem.

Så i stedet for at sidde og kede sig derhjemme, så gjorde Alexander lige netop det. Men ikke uden hjælp fra de lokale.

- Jeg følte mig aldrig helt ensom. Jeg fik hurtigt nye venner. Min familie og venner har hele tiden været gode til at besøge mig. Og så var de lokale bare super gode til at tage imod mig, siger han og kigger rundt i lokalet.

- Det er den her gamle skole et eksempel på.

Iværksætterhus i Vorupør

Da skolen lukkede i Vorupør i 2015, og de sidste elever havde forladt lokalerne, gik lokale kræfter i erhvervs- og borgerforeningen sammen om at opkøbe skolen af kommunen. Stedet skulle drives som noget almennyttigt. 

- Foreningerne i byen har en udpræget tendens til at have ja-hatten på. De støtter op om nye idéer, siger Alexander Bengtsen.

En af de lokale fik nys om, at tilflytteren Alexander ledte efter et sted at sidde og arbejde fra. Alexander blev skubbet i retning af den opkøbte skole. I 2017 fik han sammen med en anden lov til at indlogere sig uden betaling, for at de til gengæld skabte noget fællesskab.

- Værsgo, sagde de. Brug det til at bygge noget op. Når det er sket, kan vi kigge på husleje.

- Værsgo. Skab noget fællesskab, sagde foreningen Vorupør i Udvikling til Alexander Bengtsen, da de gav ham nøglerne til den tomme og lukkede skole. I dag sidder der over 35 mennesker og arbejder fra kontorfællesskabet på Vesterhavsgade 15. <i>Foto: Bo Lehm</i>

- Værsgo. Skab noget fællesskab, sagde foreningen Vorupør i Udvikling til Alexander Bengtsen, da de gav ham nøglerne til den tomme og lukkede skole. I dag sidder der over 35 mennesker og arbejder fra kontorfællesskabet på Vesterhavsgade 15. Foto: Bo Lehm

I dag sidder der knap 35 iværksættere af vidt forskellig slags og arbejder fra Vesterhavsgade 15 - her er en aktieinvestor, en tøjvirksomhed, nogle programmører og alt muligt andet.

At "Surf" står først i navnet, er i øvrigt ikke tilfældigt. For når der er gode bølger, lægger mange i kontorfællesskabet arbejdet fra sig for at trække i våddragten.

De nybegyndere, der er i huset, trækker de mere erfarne surfere til side på gangen. De får hjælp til at læse vejrkort, og får tips til, hvornår der er gode bølger. Måske senere i dag.

Men iværksætterhuset var ikke sket uden de lokales støtte, understreger Alexander Bengtsen.

- Jeg er evigt taknemmelig for den støtte, som jeg har fået, og som jeg også synes, at andre får, når de flytter til Vorupør. Folk der kommer med nye idéer og tanker, får meget hjælp og støtte.

I dag kører huset meget af sig selv, forklarer Alexander Bengtsen, så han har fået tid til at skabe andre projekter.

Sjov med is

Og det projekt, der tager mest af hans tid lige nu, er Vild Is. De laver sodavandsis på økologiske bær fra Thy Økobær, der er drevet på en gård i Sønderhå knap 10 kilometer fra Vorupør.

- Det var min ven Rasmus, der gik og bøvlede med at lave sodavandsis hjemme i køkkenet i København. Han kom tit og besøgte mig for at nyde naturen. En af gangene havde han taget sit udstyr med. Vi smagte en saft fra Thy Økobær hos en købmand, og blev lidt overraskede over, at der blev dyrket økologiske bær her i Thy.

Så en dag tog Rasmus Thøgersen forbi Niels og Dorthe Nielsen på gården i Sønderhå. Han kom tilbage til Alexander Bengtsen med favnen og flere spande fulde af bær. Eksperimenterne gik i gang i køkkenet i Vorupør.

- Jeg havde to virksomheder og drev kontorfællesskabet, så det lå ikke lige kortene, at jeg skulle lave sodavandsis. Vi havde snakket om at lave noget sammen på et tidspunkt, men slet ikke det her.

De fik lavet nogle sodavandsis. De kiggede på hinanden med julelys i øjnene.

- Shit, mand. Er det så nemt at lave så skide gode is?

Vild Is laver sodavandsis på lokalt produceret økologisk bærsaft. De to indehavere Alexander Bengtsen og Rasmus Thøgersen gør det, fordi de synes, det er sjovt - og fordi de fandt ud af, at det var skidenemt at lave skidegod is.

Vild Is laver sodavandsis på lokalt produceret økologisk bærsaft. De to indehavere Alexander Bengtsen og Rasmus Thøgersen gør det, fordi de synes, det er sjovt - og fordi de fandt ud af, at det var skidenemt at lave skidegod is.

Alexander og Rasmus er begge til sodavandsis og ikke flødeis.

- Vi elsker alle klassikerne, men hvis man kigger på ingredienslisten, så får man nærmest ondt i maven. De smager super godt, men man ved ikke, hvad der er i. Det er nærmest bare en konkurrence på E-numre.

De spurgte sig selv og hinanden, hvorfor der ikke var nogen, der lavede sodavandsis på den her måde - bær, sukker og intet andet.

- Så vi gik ikke i gang, fordi vi havde en eller anden markedsanalyse, der sagde, at vi havde fundet et hul i markedet. Det var mere, fordi det bare smagte for sindssygt godt, det vi lavede.

De eksperimenterede videre, og brugte familie og venner som prøvesmagere.

- Vi gav dem også væk i forbindelse med sommerfesten her i kontorfællesskabet i sommeren 2019. Vi delte flere hundrede gratis is ud, men med det krav, at de skulle komme og fortælle os deres ærlige mening. Det var meget vigtigt, at der ikke blev lagt fingre imellem, siger Alexander Bengtsen.

- Den feedback, vi fik der, var fuldstændig overvældende. De bekræftede det, vores venner og familie havde sagt, men vi havde brug for at høre det fra nogen, der ikke stod os nær.

Så de to venner kiggede hinanden i øjnene.

- Skal vi gøre det her? Skal vi lave en virksomhed, der laver sodavandsis?

Vi er tilbage ved det med ja-hatten. For selvfølgelig skulle de det.

Alexander Bengtsen og Rasmus Thøgersen er selv vilde med sodavandsis, der helt klart skal være uden e-numre.

Alexander Bengtsen og Rasmus Thøgersen er selv vilde med sodavandsis, der helt klart skal være uden e-numre.

- Så kom vi på navnet Vild Is. For det må godt være lidt vildt det hele. Nu gør vi det bare, og så ser vi, hvad der sker. Der har på intet tidspunkt været ambitioner om, at vi skulle erobre noget marked. Det er bare Rasmus og mig, der chiller med det hele, forklarer Alexander Bengtsen.

- Grunden til, at jeg flyttede til Thy i første omgang, var for at arbejde mindre. Det var for at sige nej tak til karriere og penge. For at leve et mere roligt liv. Tidsmæssigt arbejder jeg mere nu, end jeg gjorde dengang. Det er et iværksættereventyr, vi er i gang med. Men idealerne er stadig de samme. Vi gør ikke det her, fordi vi har fundet et hul i markedet. Vi gør det, fordi vi synes, det er grineren.

Sidste år solgte Vild Is knap 30.000 is. Det har de allerede rundet i år, og håbet er en fordobling.

- Det er jo bittesmå tal for de store producenter, men vi står og laver det hele i hånden. Så vi synes jo selv, at det er godt klaret. Vi skal også lige huske at levere isene, der skal laves regnskab, der skal laves markedsføring og alle mulige ting og sager, som vi kun er to til at stå for.

- Og så er det jo på baggrund af et samarbejde med Dorthe og Niels på gården, som vi er totalt stolte af. Bærene kommer ind i den ene ende af hallen, bliver forarbejdet af Niels, så får vi saften ovre i vores lille hjørne og så kommer der is ud af hallen i den anden ende. Fra bærene kommer ind, til der kommer is ud i vores fryserum i den anden ende, er der 50 meter. Det er unikt.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.