Anne Marie og Leif glæder sig til at tage hul på et nyt kapitel i Aabybro

Anne Marie og Leif Lauridsen skal bo i Aabybros nye og attraktive boligområde

Efter 37 år i Biersted er ægteparret Lauridsen klar til at rykke til Aabybro.

Efter 37 år i Biersted er ægteparret Lauridsen klar til at rykke til Aabybro.

AABYBRO:Det 200 kvadratmeter store hus i Biersted er solgt til et ungt par. Alle de gamle møbler er blevet solgt, og fredag ankommer en bil med spritnye møbler. Samtidig flytter Anne Marie og Leif Lauridsen ind i "Grønnehaven" og tager dermed hul på et nyt kapitel.

- Det blev efterhånden sværere og sværere at finde kræfter til at holde det store hus. Derfor blev vi enige om at finde noget mindre, mens vi stadig havde mulighed for selv at træffe beslutningen om at flytte, siger Anne Marie Lauridsen.

Anne Marie Lauridsen ser frem til at bo i et spritnyt hus.

Anne Marie Lauridsen ser frem til at bo i et spritnyt hus.

Parret har boet i Biersted i 37 år, men huset, der har dannet rammen om et familieliv med tre børn, blev efterhånden for stort. Eftersom parret oprindeligt er fra Aabybro, var det nærliggende at vende tilbage dertil.

Valget faldt på et 120 kvadratmeter stort hus, som onsdag dannede rammen om et "Åbent Hus", da der var officiel indvielse på det nye boligprojekt "Grønnehaven", som Jakobi Ejendomme står bag.

- Det bliver så skønt at flytte ind i et helt nyt og moderne hus, hvor jeg ved, at alt er i orden, siger Anne Marie Lauridsen.

Med petanquebane, legeplads og fælles grillplads indbyder det nye boligområde til fællesskab, og det håber Anne Marie og Leif Lauridsen også bliver tilfældet.

Borgmester Mogens Chr. Gade (V) fik en snak med kommende beboere og bygherren Jakob Sønderstrup Røge, der ejer Jakobi Ejendomme i Aalborg Øst.

Borgmester Mogens Chr. Gade (V) fik en snak med kommende beboere og bygherren Jakob Sønderstrup Røge, der ejer Jakobi Ejendomme i Aalborg Øst.

Ejeren af Jakobi Ejendomme, bygherre Jakob Sønderstrup Røge, lader forstå, at han trives bedst uden for rampelyset, men han kunne dog ikke skjule sin stolthed over resultatet. Han havde også indvilget i at klippe den røde snor til området. Det foregik sammen med borgmester Mogens Chr. Gade (V).

Grønnehaven blev formelt indviet, da borgmester Mogens Chr. Gade (V) og bygherren Jakob Sønderstrup Røge klippede den røde snor.

Grønnehaven blev formelt indviet, da borgmester Mogens Chr. Gade (V) og bygherren Jakob Sønderstrup Røge klippede den røde snor.

- Før blev dette området kaldt "Hullet". Nu bærer det navnet "Grønnehaven". Det er et helt fantastisk projekt, og det er et projekt, som udfylder de behov, I beboere har til indhold og service, og jeg er sikker på, at I har fået en god partner i Jakob og hans medarbejdere, sagde borgmesteren han i sin tale og anerkendte samtidig håndværkerne, der har bygget husene. 

Grønnehaven består af 47 boliger, og ideen til navnet kommer fra de grønne tage.

Grønnehaven består af 47 boliger, og ideen til navnet kommer fra de grønne tage.

Byggeriet blev indledt 1. februar, og siden byggestart har der, ifølge ejendomsadministrator Dennis Christensen, været stor interesse for boligerne.

- Det har været helt ekstremt. Alt er lejet ud, og vi har i øjeblikket 45 på venteliste til en bolig, siger han.

Jakob Sønderstrup Røge står i forvejen bag en række andre boligprojekter i Aabybro, og han fornemmer, at der er et udbredt ønske om at flytte til byen.

Der var feststemning, da Grønnehaven onsdag blev officielt indviet.

Der var feststemning, da Grønnehaven onsdag blev officielt indviet.

- Der er en stor interesse fra folk i Aabybros opland, der ligesom Anne Marie og Leif har solgt huset og gerne vil flytte i noget mindre. Og her er Aabybro meget populær, siger Jakob Sønderstrup Røge, der selv har fundet på navnet Grønnehaven til det nye boligområde.

- Med husenes grønne tage kunne det ikke hedde andet, konstaterer han med et smil.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.