Fiks og færdig - naboer og virksomhed skal nu leve på hver sin side af muren

I årevis har der været ballade i Strandby - en 10,5 meter høj mur er en af konsekvenserne

Så er muren bygget. Naboer og værft er nu adskilt.   <i>Foto: Bente Poder</i>

Så er muren bygget. Naboer og værft er nu adskilt.   Foto: Bente Poder

STRANDBY:Nu står den her. Som et monument over flere års ballade mellem naboer og værftet.

Målinger viste, at JOBI Værft i Strandby støjede for meget. Derfor fik værftet et påbud fra Frederikshavn Kommune om at nedbringe støjen. 

Og det sker altså via en 10,5 meter høj støjmur, som nu er bygget færdigt. 

- Værftet har gjort det, som kommunen har bedt dem op. Værftet har nedbragt støjen i henhold til miljøkravene. Så nu regner jeg med, at denne her sag er lukket, siger formanden for plan- og miljøudvalget Peter E. Nielsen (S). 

Nabostriden i Strandby har stået på i flere år. <i>Foto: Bente Poder</i>

Nabostriden i Strandby har stået på i flere år. Foto: Bente Poder

I flere år.  

Nabostriden i Strandby har stået på i flere år.

En række naboer klagede over støjen fra værftet, som tidligere var et træskibsværft, hvor støjen var minimal.

Nu arbejder værftet - blandt andet - med at vedligeholde skibe fra Marinehjemmeværnet.

Planklagenævnet har tidligere slået fast, at værftet ikke må bygge en skærmvæg - eller støjmur - som står i skellet ind til naboerne. 

Men politikerne i plan- og miljøudvalget gav en dispensation til placeringen af støjmuren. 

Som tidligere nævnt i Nordjyske har naboerne til værftet tænkt sig at kæmpe videre.

- Frederikshavn Kommune fik et vink med en vognstang fra Planklagenævnet, men alligevel giver politikerne en dispensation til en 10,5 meter høj mur. Så vi klager igen til Planklagenævnet, sagde Lotte Broder Jørgensen - som er nabo til værftet - til Nordjyske i begyndelsen af denne måned.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.