For nylig gjorde jeg noget til en fest, jeg har tænkt meget over efterfølgende.

Jeg rejste mig op midt i en samtale og gik. 

Det har siddet i mig bagefter på flere planer, for jeg ser ikke mig selv som uforskammet.

Årsagen var samtalen i sig selv. 

Efter at have lyttet i godt en time til en hip midtjysk efterskolelærers status på tidens unge, fandt han på at spørge ind til mig, og jeg fortalte, at jeg er journalist på et regionalt medie. 

Og så gik han ellers i gang.