Kan en ny attraktion ændre Skagen? Her er fem steder, det er lykkedes

Der er nyt museum på vej i Skagen, men hvor meget kan kulturattraktioner egentlig løfte et område? Her er fem eksempler

The Whale beliggende på en lille ø i Nordnorge spås allerede nu at blive et internationalt turistmål, og lokalbefolkningen har været på gaden for det. Museet er tegnet af det danske arkitektfirma Dorte Mandrup. <i>Foto: Dorte Mandrup</i>

The Whale beliggende på en lille ø i Nordnorge spås allerede nu at blive et internationalt turistmål, og lokalbefolkningen har været på gaden for det. Museet er tegnet af det danske arkitektfirma Dorte Mandrup. Foto: Dorte Mandrup

NORDJYLLAND:Et nyt museum på havnen i Skagen skal være en totaloplevelse, der for alvor skal sætte Skagen på landkortet, lyder det fra tidligere storfisker Henning Kjeldsen og entreprenørvirksomheden Trigon, der har planer om et 10.000 kvadratmeter stort byggeri. Men hvad er potentialet egentlig for at løfte et område med en kulturinstitution?

Her er fem eksempler på ambitiøse attraktioner, der har - eller kommer til - at ændre det område, de ligger i.

Tirpitz har kostet 150 millioner kroner at opføre, er tegnet af BIG og er bygget ind i klitterne ved Blåvand. <i>Foto: Rasmus Hjortshøj</i>

Tirpitz har kostet 150 millioner kroner at opføre, er tegnet af BIG og er bygget ind i klitterne ved Blåvand. Foto: Rasmus Hjortshøj

Tirpitz - "Vi tiltrækker en helt ny gruppe af turister"

Skjult under klitter med marehalm i Blåvand ligger Tirpitz. Et museum tegnet af Bjarke Ingels Group (BIG), der fik til opgave at lave et spektakulært byggeri, der samtidig var usynligt, dvs. skånede naturen. Museet om Vestkystens historie i Blåvand er ikke nyt, men siden udbygningen og gentænkningen er folk strømmet til det.

I 2017 blev museet af besøgende kåret som Danmarks bedste temamuseum, og blot to måneder efter genåbningen nåede museet sit årlige mål for besøgende, hvilket var sat til 100.000.

Fra 2017 til 2018 havde de en fremgang på 42 procent i besøgstallet, og for Varde Kommune at se, er projektet et bevis på, at kommunen kan løfte noget af international karakter.

- Der er ingen tvivl om, at Tirpitz på alle måder er blevet en succes. Det vidner de mange omtaler og priser, stedet har vundet, om, og så kan vi selvfølgelig måle det på antallet af gæster. Det er et eksempel på, at vi i kommunen kan lykkes, hvis stærke kræfter går sammen, siger Mads Sørensen (V), borgmester i Varde Kommune, der peger på kulturturister som en gruppe, de lige nu satser på.

- Mange turister efterspøger kulturattraktioner, og med Tirpitz har vi sat et fodaftryk, der tiltaler kulturturister bredt. Interessen fra gæster er stigende, og sidste år landede vi på en omsætning i turisme på 4,4 milliarder kr. i kommunen, siger han.

Det er en omsætning, der påvirker befolkningen - i dag er 20 procent af kommunens borgere ansat i jobs relateret til turisme.

- Lige nu skal vi forholde os yderligere til det nye segment, som vil have kulturoplevelser, spise godt og ned og mærke vestenvinden og Vesterhavets brusen. De går ikke efter ugelange ophold i sommerhuse, men vil have kortere ophold, og det betyder, at vi skal tænke i nye typer af overnatningsmuligheder, siger borgmesteren, der peger på, at de kommer til at arbejde endnu mere med kulturtilbud fremadrettet.

- Det er centralt, at vi prioriterer kvalitet højt, som vi har gjort det med Tirpitz. Det er vigtigt, at der er den rigtige fortælling bag, og at alle laver deres forarbejde ordentligt. Vi har drukket rigtig meget kaffe med de store fonde, men vi kan jo se, at det virker. Det er derfor, vi også har investeret i det nye FLUGT – Refugee Museum of Denmark i Oksbøl, der også er tegnet af BIG. Det har taget fem år at realisere, men det er med at tænke langsigtet, siger han.

Flere fotos af Tirptz

3
Flere fotos af Tirptz Flere fotos af Tirptz Flere fotos af Tirptz
Maltfabrikken i Ebeltoft blev frem imod 2020 renoveret for 165 mio. kroner. En række fonde med Realdania og A.P. Møller Fonden i spidsen puttede store beløb i. Vinderen af arkitektkonkurrencen blev Praksis Arkitekter og Kristine Jensens Tegnestue. <i>Foto: Maltfabrikken</i>

Maltfabrikken i Ebeltoft blev frem imod 2020 renoveret for 165 mio. kroner. En række fonde med Realdania og A.P. Møller Fonden i spidsen puttede store beløb i. Vinderen af arkitektkonkurrencen blev Praksis Arkitekter og Kristine Jensens Tegnestue. Foto: Maltfabrikken

Maltfabrikken - en nøgle til tiltrækning af børnefamilier

Den gamle maltfabrik i Ebeltoft fra 1861 stod egentlig til nedrivning, da en gruppe frivillige gik til kamp for en bevarelse og gentænkning af den historiske bygning, som de rejste penge til via blandt andet folkeaktier, private donationer og fondsstøtte.

I 2013 indgik de et samarbejde med kommunen, da man besluttede at flytte byens bibliotek ind i Maltfabrikken. I dag huser det et koncert- og eventsted, kontorfællesskaber, artist residency for internationale kunstnere, værksteder, et ungdomskulturhus, et mikrobryggeri mv., og der er sket en del med byen, siden stedet blev til.

I 2017 rundede Syddjurs Kommune 42.000 indbyggere. I oktober i år rundede de 44.000, og målet for 2025 lyder nu på 46.000. En stor del af æren for en ny type tilflyttere kan tilskrives Maltfabrikken, fortæller borgmester Michael Stegger Jensen (S), der mener, at kulturhuset over en længere periode har været med til at ændre Ebeltofts image og selvforståelse. 

- Fra at bevæge sig mod en seniorby, oplever Ebeltoft i dag et meget mere nuanceret tilflytningsbillede. Hen over de seneste fire år har vi set en stigning af yngre familier, og med dette følger også en markant stigning i antallet af børn. Det kan ikke tilskrives Maltfabrikken alene, men når vi taler med unge tilflyttere, er det tydeligt, at Maltfabrikken som et billede på overskud, kreativitet og fællesskab har haft en stor betydning for byens image, siger han.

Se flere fotos af Maltfabrikken

2
Se flere fotos af Maltfabrikken Se flere fotos af Maltfabrikken
Kornets Hus har kostet 32,5 millioner kr. at opføre. Reiulf Ramstad Arkitekter, som er arkitekt på huset, arbejder lige nu på Statens Museum for Kunst i Thy. <i>Foto: Reiulf Ramstad Arkitekter</i>

Kornets Hus har kostet 32,5 millioner kr. at opføre. Reiulf Ramstad Arkitekter, som er arkitekt på huset, arbejder lige nu på Statens Museum for Kunst i Thy. Foto: Reiulf Ramstad Arkitekter

Kornets Hus - "Arkitekturen er en afgørende faktor"

Lige som det kommende maritime museum i Skagen er Kornets Hus blevet til på initiativ fra en enkelt mand.

Jørn Ussing etablerede i 1974 bageriet Aurion i Hjørring, og det er kærligheden og en nørdet interesse for korn, der gav Ussing idéen til oplevelseshuset, der ligger på en mark syd for Hjørring.

Kornets Hus byder i dag på bageværksted med bagekurser, et korneksperimentarium, en skoletjeneste, gastrokøkken og café med tilhørende butik samt en have med 35 forskellige kornsorter.

Første år, de havde åbent, havde de knap 25.000 besøgende, heraf var omkring 80 procent nordjyder. Men flere og flere fra hele landet samt udlandet finder vej dertil, fortæller daglig leder Johannes Haandsbæk Vestergaard.

- Arkitekturen er en afgørende faktor for interessen for huset. Kornets Hus har været omtalt og anmeldt i de større dagblade, og det har vakt en bred interesse hos mange – også andre steder i landet, siger Johannes Haandsbæk Vestergaard, der siden åbningen har haft besøg af tegnestuer i hele Norden.

For nylig kiggede et hold fra en arkitektskole i Washington forbi.

- For mig at se er det umuligt at adskille indholdet og byggeriet fra hinanden, der er en samlet sanseoplevelse. Det er vigtigt, at landskabet udenfor bliver trukket tæt på – det er også en del af det at formidle om korn. Korn er et kulturprodukt og Danmark et landbrugsland, og det skal være i bevidstheden, når man har melet mellem hænderne.

Museet åbnede i maj 2021.

Flere fotos af Kornets Hus

4
Flere fotos af Kornets Hus Flere fotos af Kornets Hus Flere fotos af Kornets Hus Flere fotos af Kornets Hus
The Whale ligger på en klippe ud til vandet i byen Andenes i Lofoten i Nordnorge. Museet har været forsinket, da man har fundet rester fra Vikinger undervejs. <i>Foto: Dorte Mandrup A/S</i>

The Whale ligger på en klippe ud til vandet i byen Andenes i Lofoten i Nordnorge. Museet har været forsinket, da man har fundet rester fra Vikinger undervejs. Foto: Dorte Mandrup A/S

The Whale - Nordnorges nye helårs-attraktion

I Nordnorge ser lokale på øen Andøya - 300 kilometer nord for polarcirklen - lige nu frem til opførelsen af museet The Whale, tegnet af det danske arkitektfirma Dorte Mandrup.

Øen er efter sigende et af de bedste steder på jorden et betragte hvaler fra. Det kræver bare en sejltur ud fra kysten, så kan du opleve spækhuggere, pukkelhvaler, grindehvaler og delfiner.

Idéen til museet opstod hos en lokal i 2015, og i 2016 mødtes kommunen, erhvervslivet og indbyggere på Andøy for at drøfte idéen.

– The Whale kan blive et oplevelsescenter i verdensklasse og et ikonisk byggeri på linje med Operahuset i Oslo, der kan øge helårsturismen til Nordnorge, siger Aase Marthe Horrigmo, direktør for turisme i Innovation Norway (Visit Norway), der peger på, at museet desuden kan bidrage til at nå andre målgrupper, end øen og området har i dag.

- Der er segmenter, der vælger rejser ud fra kulturelle og autentiske oplevelser.

Staten mangler stadig at smide de sidste penge i til byggeriet, og for nyligt gik lokale borgere fakkeltog på vegne af hvalmuseet, som de forudsiger vil få en kæmpe betydning for det lokale erhvervsliv.

Museet forventes åbent i juni 2023.

Se flere fotos af The Whale

3
Se flere fotos af The Whale Se flere fotos af The Whale Se flere fotos af The Whale
Vadehavscentret har siden sin genåbning vundet en del priser. Prisen for om- og udbygningen lyder på 53 mio. kr. <i>Foto: Adam Mørk</i>

Vadehavscentret har siden sin genåbning vundet en del priser. Prisen for om- og udbygningen lyder på 53 mio. kr. Foto: Adam Mørk

Vadehavscentret - museet der tredoblede sit besøgstal

Også i Danmark har Dorte Mandrup sat sit præg på museumsbyggerier, nemlig på Vadehavscentret, der er placeret midt i Danmarks største, fladeste og vådeste Nationalpark.

Den danske del af Vadehavet kom i 2014 på Unescos liste over verdensarv, og centrets udstilling, der fylder 1000 kvadratmeter, er en rejse gennem Vadehavets landskab set gennem områdets millioner af trækfugle. 

Omkring 2017 blev centret ombygget og udvidet. Dorte Mandrups tegnestue har tilpasset bygningen til marsklandet omkring museet, så det nærmest ser ud som om, det vokser op af jorden, og siden sin åbning har museet vundet flere priser. Blandt andet for årets byggeri, verdens bedste stråtag, German Design Award GOLD, og i 2020 fik den prisen for bæredygtighed ved European Museum Award.

Frem til udbygningen havde centret omkring 30.000 besøgende årligt. I 2020 - tre år efter udbygningen - lød besøgstallet på 91.000.

Se flere fotos af Vadehavscentret

3
Se flere fotos af Vadehavscentret Se flere fotos af Vadehavscentret Se flere fotos af Vadehavscentret

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.