Her får de færre penge end Aalborg: Nu satser byen på storslået top-attraktion

Har du ikke lagt vejen forbi Odense de seneste år, har du en overraskelse til gode.

Efter mange års lokal debat er den stærkt trafikerede Thomas B. Thriges Gade, der har delt byen i to, blevet gravet ned, og hyggelige caféer og butikker skyder op og binder gågadeområdet sammen med den gamle bydel med bindingsværkshuse i brostensgaderne, hvor du får fornemmelsen af en svunden tid.

Der investeres i disse år op imod 50 milliarder kr. i byudvikling fra både privat og offentlig side frem imod 2025, og det står tydeligt frem, når du bevæger du dig imod H.C. Andersens Hus, hvor naboen ikke længere er en firesporet vej, men en grøn strækning med en letbane. Det gamle velkendte museum er erstattet af et stykke moderne og luftig arkitektur tegnet af den verdenskendte japanske arkitekt Kengo Kumas tegnestue.

Den japanske arkitekt Kengo Kuma, hvis tegnestue står bag det nye H.C. Andersens Hus, er kendt for at opføre i træ samt for at tænke den omkringliggende natur ind i museet. Sådan så det ud under opførelsen. Foto: H. C. Andersens Hus

Illustration: Kengo Kuma & Associates Mir

Den skæve kulturstøtte

Dette holder Mads Duedahl vågen om natten: - Vi betaler for københavnernes kultur

---

På trods af rollen som Danmarks tredjestørste by og universitetsby modtager Odense endnu mindre i statsstøtte til kultur end Aalborg. Alligevel har kommunen investeret historisk stort i et helt nyt H.C. Andersen Hus, som de forventer vil sætte Odense på en international museumsdagsorden.

For de er gået efter en kunstnerisk totaloplevelse, fortæller Henrik Lübker, creative director og kurator på Odense Bys Museer, der i disse dage arbejder i døgndrift for at lande de endelige detaljer, deltage i talks om partnerskaber og arkitektur og udtale sig til journalister. Udover medier i vores nabolande har det højt estimerede amerikanske månedsmagasin Smithsonian med et oplag på knap to millioner bragt en feature-artikel, og også italienske og kinesiske medier har grebet historien.

Henrik Lübker er en af dem, der har været med fra start – fra den første idéudvikling til udskrivelsen af en arkitektkonkurrence til i dag, hvor de i stedet for at fortælle om H. C. Andersen har inviteret tolv kunstnere fra hele verden til at skabe oplevelser med afsæt i H. C. Andersens egen tankegang.

- Folk skal ikke tænke sig frem, men opleve og sanse sig frem, fortæller Henrik Lübker, der i sikkerhedssko og hjelm viser rundt på byggepladsen, hvor maskiner løfter store træer med lange rødder på plads i den nedsunkne have, der skal stå så færdig som muligt, når Dronningen 30. juni åbner museet.

- Vores mål er et museum, der giver oplevelsen af, at der er noget på den anden side. At din skygge har eget liv, og at du måske ikke har så meget kontrol og er så suverænt et væsen, som du regnede med. Det bliver forhåbentlig en helt anderledes museumsoplevelse, end du har fået før, siger han.

Henrik Lübker har været med fra start i udviklingen af det ny H. C. Andersens Hus - en proces hvor ledelsen har vendt den normale rækkefølge på hovedet. Foto: H.C. Andersens Hus

Jeg ER død nu

Og den oplevelse venter mange. Museumsledelsen forventer, at museet årligt vil have mellem 200.000 og 300.000 besøgende.

- Når vi har valgt at have mange samarbejdspartnere, er det fordi, at et museum ikke skal være et sted med kun én dør ind. Det gamle museum var et sted for dem, der var enten H.C. Andersen interesserede eller 1800-tals historie interesserede. I det ny museum kan man også komme, hvis man fx er kunstinteresseret, elsker børnebogsforfatteren Kim Fupz Aakeson, er arkitektur- eller haveinteresseret, eller blot vil have en æstetisk oplevelse, siger Henrik Lübker, der viser os hen til en bred vindeltrappe, der leder os ned under jorden, hvor museet fylder endnu mere end over, og hvor arkitekt Nicolas Guichard fra Kengo Kuma & Associates, der har boet i Odense i flere uger, inspicerer håndværkernes sidste finish.

Udenfor de store glaspartier mellem etagerne er der kig til den labyrintiske have, og i et rum med projektioner af havfruer, der boltrer sig under vand, er der hav over dig, når du kigger op gennem det runde loftsvindue.

Illustration: Kengo Kuma & Associates

Screenshot fra projektion. Rettigheder: Noah Harris

Udstillingen er blandt andet bygget op over 12 af Andersens mest kendte eventyr, og en af dem, der bidrager til totaloplevelsen, er den danske kunstner Veronica Hodges, der i 2018 skabte den populære papirinstallation Cherish i Marmorkirken, hvor 15.000 lyserøde kirsebærblomster i papir svævede fra kirkerummets loft. Her i museet står hun bag en kæmpeinstallation af svaler med afsæt i Tommelise. På lydsiden kan du opleve fire originalværker af den danske komponist Louise Alenius, og i et værk om Den lille pige med svovlstikkerne træder pigen et skridt tættere på døden, hver gang du trykker på en knap, til hun tørt kommenterer ”Du kan godt stoppe nu – jeg ER død”.

- Jeg håber, at folk kommer til at hæfte sig ved den morsomme side af Andersen, for han var virkelig sjov, siger Henrik Lübker, der peger på, at alene det at lukke humor ind på et museum er et opgør med det traditionelle.

- Museer tager ofte sig selv så frygteligt alvorligt. De vil så gerne formidle en sandhed til en omverden, men H. C. Andersens sandhed er, at den må man finde selv. Museet er et sted, vi kan gå hen og udforske hvem, vi er, i en stor og rig og dyb verden, siger han og henviser til museets audiooplevelser.

Her finder du den danske børnebogsforfatter Kim Fupz Aakeson og amerikanske Daniel Handler, der i audioguiden på henholdsvis dansk og engelsk lader fortælleren og genstande diskutere, hvordan historierne i eventyrene egentlig hænger sammen – helt i ånden fra H. C. Andersen, der selv såede tvivl om sandheden i sine egne fortællinger. Den tekniske lydmapping er så præcis, at der registreres forskelle helt ned til 10 centimeter, så når du bevæger dig rundt, vil du nogle steder kunne høre flere stemmer diskutere på én gang – som Andersens udstillede rosenkrans (købt i Schweitz), der insisterer på, at den er fra Spanien.

Det forunderlige går igen i museets restaurant, hvor Meyers fortsætter totaloplevelsen og serverer retter, der ikke er, hvad de synes.

Vi rykker op i liga

Ikke langt fra museet i Odense Slot, hvor Odenses kulturforvaltning i dag har til huse, hersker der store forventninger til det ny museum, der er blevet drøftet i årtier.

- Det ny H.C. Andersen Hus betyder, at Odense kommer til at rykke op i en absolut særklasse på museumsfronten – både i Danmark og i verden, og vi forventer, at det bliver en markant attraktion, der vækker genklang internationalt. Vi ved, at H.C. Andersen er det, turister kender og forbinder med Odense, og jeg er glad for, at vi endelig kan tage skridtet op i en liga, hvor vi kan vise noget markant frem, både arkitektonisk og formidlingsmæssigt, fortæller kulturrådmand Christoffer Lilleholt (V), der indtog posten som kulturrådmand i september, men har siddet i byrådet i otte år og fulgt processen omkring museet tæt.

Der har ikke været nogen vej uden om et nyt museum om H. C. Andersen - et af Danmarks største navne. Odense har et ansvar at løfte, og museet kommer til at give byen et markant løft, mener kulturrådmand i Odense Christoffer Lilleholt (V). Foto: Nicolai Lovgret

Årsagen til, at skridtet tages nu er, at muligheden har budt sig i forbindelse med nedgravningen af Thomas B. Thriges Gade og det store byomdannelsesprojekt. Odense Kommune lægger selv omkring 100 mio. kr. af de i alt 390 millioner, museet koster, resten kommer fra en række af landets store fonde, men der var ingen vej uden om museet, fortæller Christoffer Lilleholt.

- Kommunens politikere anerkender bredt, at investeringer i kultur er en erhvervs- og vækstsatsning for byen, og at kulturlivet er ekstremt vigtigt for at tiltrække borgere. Det er af samme grund, vi investerer i H.C. Andersen Festivals og festivalen Tinderbox og betaler for at få reumertpris-uddelingen til Odense. For at få fokus på byen, fortæller Christoffer Lilleholt, der forventer, at den nye investering vil kunne aflæses direkte i de målinger af bystolthed, som kommunen udfører løbende blandt Odenses borgere.

- Før var Odense ikke en by i udvikling, nogle skammede sig endda over den. Det har ændret sig markant de seneste år, siger han.

30. juni åbner museet med en blød åbning, som de kalder det – der er risiko for enkelte mangler, de ikke er færdige med, men de vil gerne have sommerturisterne med. Fotos: H. C. Andersens Hus

Et museum i øjenhøjde

Men hvordan udtænker man overhovedet et museum, hvor udstilling, arkitektur og den omkringliggende have er tænkt sammen, når man stadig har sin dagligdag i et traditionelt museum?

Da museumsledelsen satte gang i processen for syv år siden, valgte de at vende den traditionelle proces på hovedet.

- Vi havde ikke en klar plan fra start. Men vi havde en plan om at sætte H. C. Andersen i centrum og finde frem til hans måde at se verden på, og vi brugte lang tid på at finde frem til kernen i ham, før vi udskrev arkitektkonkurrencen, fortæller Henrik Lübker, der med den øvrige ledelse faldt for Kengo Kumas opgør med ”90 graders tyranniet”.

- Fordelen ved at starte sådan er, at vi får en arkitektur, der hjælper indholdet frem for kun at være en smuk skal, siger Henrik Lübker, der ikke bare i processens rækkefølge, men også hvad angår formidling har taget et skridt væk fra den, der gør sig gældende på de fleste museer.

For eksempel har teamet bag bevidst styret uden om en opremsning af H.C. Andersens livshistorie.

Odense Bys Museer kommer til at være til stede under næste OL med en pavillon i samarbejde med den danske ambassade. Her Henrique Oliveiras træinstallation, skabt til museet med inspiration fra eventyret Fyrtøjet. Foto: H. C. Andersens Hus

Opsætning af kæmpeinstallationen af danske Veronica Hodges, inspireret af svalen i eventyret om Tommelise. De overskydende svaler bliver efterfølgende solgt på museet. Foto: H. C. Andersens Hus

- For os har det handlet om at skabe oplevelser her og nu – noget der griber fat i dig som menneske. Vi vil være i øjenhøjde med folks egne liv. Det er historien om, hvordan man er afhængig af hinanden for at blive den, man er. Om kærlighed, natur og om det at søge efter mening. Alt det, vi alle gør, siger Henrik Lübker, der gyser ved tanken om en 360 graders projektionsoplevelse af H.C. Andersens miljø.

- Gik vi den vej, ville spørgsmålet hele tiden være, om vi kunne skabe det flottere og mere naturalistisk end det forrige. Det ville handle om teknik frem for historien, fortæller Henrik Lübker, der selv er begejstret for steder, hvor formidling og udstillingsopbygning er vokset frem fra stedets identitet og værdier.

Som fx Orhan Pamuks ‘Uskyldens Museum’ I Istanbul - skabt ud fra den tyrkiske forfatters roman af samme navn, der handler om en mand fra en velhaverfamilie, der forelsker sig i en kvinde fra arbejderklassen. Han skaber undervejs en samling af ting, der ikke blot er knyttet til deres kærlighedshistorie, men også bliver en fortælling om identitetskrise i den tyrkiske overklasse.

- Det er et sted, der er båret af en vision, og hvor man kan fornemme, at det vil noget med en. Jeg håber, at folk går herfra med samme oplevelse, siger han.

Intet svar fra ministeren

Et nyt stort museum betyder nye store udgifter til drift, og Odense Kommune har i 2021 afsat driftsmidler for tæt på 30 mio. kr. til Odense Bys Museer. Dertil kan der komme ekstra driftsudgifter til haven.

I de seneste år har kommunen henvendt sig flere gange til Kulturministeriet, men kommunen har endnu ikke fået klarhed over, om den statslige driftsstøtte til Odense Bys Museer, der i mange år har lydt på 5,4 mio. kr. årligt, bliver øget som følge af det ny museum.

- Vi arbejder kontinuerligt på at få mere via alle de kanaler, vi kan gå ad. Indtil videre forventer jeg det dog ikke. Både den nuværende og den tidligere kulturminister har varslet yderligere støtte, men vi har ikke set ændringer indtil nu, siger Christoffer Lilleholt, der gerne så mere opbakning til kulturlivet i Danmarks tredje største by – han har faktisk svært ved at forstå, hvorfor et svar udebliver.

LÆS MERE OM DEN SKÆVE FORDELING HER

Man kan her spørge sig selv, om det ikke er fair, at Odense Kommune selv afholder udgifterne, i stedet for at forvente mere fra staten, eftersom det er kommunen selv, der har valgt at opføre et nyt museum, men det spørgsmål anerkender Christoffer Lilleholt ikke.

- Odense Bys Museer har ligesom alle andre statslige og statsanerkendte museer et ansvarsområde, som er nationalt, og derfor er det helt naturligt at staten skal stå for en del af finansieringen. De udfører en opgave for staten, der kommer danskerne og hele landet til gavn, siger han.

Mere om det nye H.C. Andersen Hus

Museet åbner 30. juni

Forventet årligt besøgstal: 200.000 – 300.000

Museumsareal (2/3 under overfladen): 5.600 m2

Haveareal: 7.000 m2

Arkitekt og totalrådgiver: Kengo Kuma & Associates

Udstillingsdesign: EVENT Communications Ltd., London

Landskabsarkitekt: MASU Planning

Det samlede budget for byggeriet og udstillingerne er 390 millioner kroner.

Bidragsydere og samarbejdspartnere:

A.P. Møller Fonden støtter med 258 mio. kr.

Augustinus Fonden med 27 mio. kr.

Knud Højgaards Fond med 4 mio. kr.

Nordea-fonden med 4,7 mio. kr.

For 1,4 mio. kr. skal H.C. Andersens fødehjem desuden renoveres indvendigt, så det kommer til at se mere autentisk ud og føres tilbage til en mere autentisk tilstand.

VIS MERE