Mogens får 36 meter høj "grotesk" nabo

TDC ønsker at etablere en 36 meter høj mast i et beboelsesområde i Blokhus, men planerne møder kritik fra flere naboer

Planerne om en 36 meter høj mobilmast vækker kritik i Blokhus. Mogens Sparre får masten som nærmeste nabo og er vred.  <i>Foto: Martin Damgård</i>

Planerne om en 36 meter høj mobilmast vækker kritik i Blokhus. Mogens Sparre får masten som nærmeste nabo og er vred.  Foto: Martin Damgård

BLOKHUS:Med sine 36 meter er den knap så høj som Rundetårn, der er 41 meter høj, og den kommer til at synes som en mastodont, mener Mogens Sparre, der bliver nabo til en ny mobilmast, som TDC ønsker at etablere.

Ifølge ansøgningen fra TDC er ønsket at etablere masten på hjørnet af Kristinevej og Pirupshvarrevej, hvor TDC allerede har en grund med en telestation. Afstanden fra masten til nærmeste nabo er mindre end 10 meter, og det er ikke holdbart, mener kritikere af projektet.

- Det er helt grotesk, og jeg synes ikke, at man kan være bekendt at lave sådan en industriløsning i et område med sommerhuse og huse, siger Mogens Sparre. <i>Foto: Martin Damgård</i>

- Det er helt grotesk, og jeg synes ikke, at man kan være bekendt at lave sådan en industriløsning i et område med sommerhuse og huse, siger Mogens Sparre. Foto: Martin Damgård

- Det er helt grotesk, og jeg synes ikke, at man kan være bekendt at lave sådan en industriløsning i et område med sommerhuse og huse. Man må kunne finde på en langt mere intelligent løsning, påpeger Mogens Sparre.

Fra sit køkkenvindue vil han få udsyn til masten, men det er ikke blot på grund af udsigten, han opponerer. Der er flere forhold, som taler imod denne placering - et af dem er sikkerhed.

- Den påtænkte mast er en såkaldt monomast, som er vindfølsom, og desuden vil aflejringer af is udgøre en sikkerhedsrisiko i området. Nærmeste nabo befinder sig mindre end ti meter væk fra masten, og derfor vil det være forbundet med fare at færdes i egen have, siger Mogens Sparre, der også mener, at det vil kunne betyde forringelse af huspriserne i området.

- Selv om der ikke er nogen konsensus i de undersøgelser, der er lavet om, hvorvidt der er en sundhedsrisiko i forbindelse med sundhedsskadelige strålinger fra mobilmaster eller ej, vil  det få indflydelse på huspriserne. Ifølge Parcelhusejernes Landsforening kan en mobilmast tæt på en bolig resultere i prisfald på omkring 25-40 procent, siger Mogens Sparre.

En grusvej til områdets sommerhuse adskiller Mogens Sparres grund fra TDC's grund, hvor der er planer om at opføre en ny mobilmast. <i>Foto: Martin Damgård</i>

En grusvej til områdets sommerhuse adskiller Mogens Sparres grund fra TDC's grund, hvor der er planer om at opføre en ny mobilmast. Foto: Martin Damgård

Men du vil vel også gerne have en god mobildækning, og her er det jo nødvendigt med en mast?

- Jeg oplever ikke, at vi har dårlig dækning i Blokhus med mindre man befinder sig på stranden. Spørgsmålet er, om man skal rejse en mast for at sikre, at der er dækning på stranden, siger Mogens Sparre.

Ifølge Jesper Bro fra Vækst og Udvikling er byggesagen sat i bero på grund af de høringssvar, der indtil videre er kommet. Og det bliver nu op til Teknik- og Miljøudvalget at behandle ansøgningen fra TDC. 

Selv om byggesagen nu er sat i bero, har mastemodstanderne ikke tænkt sig at indstille deres protester. For at illustrere omfanget af den planlagte mast er der planlagt en demonstration.

- Vi forsøger at få fat i en lift, der kan løftes op i 36 meters højde for at illustrere omfanget af masten, siger Mogens Sparre.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.