Naboer til planlagt byggeri: - Grænsen for vækst er nået

 Ifølge naboerne og den lokale bevaringsforening bliver det nemlig både for højt, stikker for meget af i forhold til de øvrige huse i landsbyen og er i strid med den bevarende lokalplan for området, der allerede er vækstet langt mere, end der oprindeligt var lagt op til. 

- Der er blandt andet lagt op til en terrænregulering, der vil betyde, at hvis man får lov at fylde en meter til halvanden på, så vil de nye huse reelt set komme op i noget, der ligner ni en halv meter i forhold til det nuværende terræn. Og står man oppe kirkegården i dag, kan man lige nøjagtigt kigge hen over værkstedets tag og se landsbyen, men værkstedet er kun seks meter højt, så kommer vi op i  ni en halv meter, gør det en væsentlig forskel, forklarer formand for Bevaringsforeningen for Landsbyen Nørre Tranders, Michael Øhle Skelmose.

Han tilføjer, at det omvendte naturligvis også kommer til at være tilfældet, så man fra landsbyen ikke længere vil kunne se andet af kirken end taget og tårnet. Og det er mange kede af,  for kirken, der bliver nærmeste nabo til det ny byggeri, er en stor del af  byens identitet og udtryk.

- Og her til kommer så de gener, det kommer til at medføre for de øvrige naboer.  For de har i forvejen en opfyldt skrænt, der er to en halv meter høj, og der vil man så bygge et otte meter højt hus ovenpå, som får terrasser og vindue, der peger lige ned mod deres haver og giver indblik til deres huse,  fortsætter Michael Øhle Skelmose.

 Han vender sig desuden mod stilen i det ny byggeri, der ikke harmonerer med de lave længdehuse med gesims, tegltag og sprossevinduer, der præger den oprindelige landsby. Og samtidig mener han også, der er et grundlæggende problem i, at kommunen vil tillade Nr. Tranders at vokse yderligere.

-  Vi er allerede nu på tre gange det niveau for byudvikling, der var åbnet mulighed for i den bevarende lokalplan. Og det er der tilsyneladende ikke rigtig nogen, der har interesseret sig for, så byudviklingen har bare fået lov at løbe løbsk, selvom den bevarende lokalplan kun åbnede mulighed for  at bygge 18 boliger i perioden fra 2004 til 2015. Og fremskriver man det, svarer det til 26 boliger frem til i dag, men der er allerede nu bygget 43 nye huse, og det her vil bringe os op på 57, og det, synes jeg, man er nødt til at sætte spørgsmålstegn ved, for at få at vide, hvor  langt  kommunen og politikerne vil forsvare, at man bevæger sig væk fra sine egne planer, siger han.

Bekymringen for den eksplosive vækst går blandt andet på øget trafik. Men modsat en del andre landsbyer ser beboerne i Nr. Tranders helst heller ikke, at byen vokser sig ret meget større, da man ønsker at bevare det oprindelige landsbypræg samt det gode sammenhold og foreningsliv, der er i dag.

Men medlemmerne af kommunens  by- og landskabsudvalg har alligevel allerede - nemlig på et møde 10. marts - givet  dispensation til at udvide den eksisterende landsby med syv nye dobbelthuse. Og de sagde også ja til,  at der terrænreguleres - blandt andet med den begrundelse, at der kun er tale om en tilbageføring til det oprindelige terræn, da der i sin tid blev gravet en del ud for at etablere værkstedet.

Planerne skal dog behandles i udvalget en gang til, fordi der skal være naboorientering. Og det er Michael Øhle Skelmose glad for, selvom han havde håbet, at politikerne ikke ville meddele dispensation, før beboerne er hørt.

- Folk er meget utilfredse med det her. Nogen på grund af byggeriets udseende, nogen på grund af indblikket til kirken eller trafikforholdende på Lemvigvej, og andre er det måske mest fordi, vi allerede har haft så mange sager herude, hvor kommunen har kørt os over.  For eksempel i forhold til byggeriet ved Nørre Tranders gård, som halvfems procent af husstandene skrev under på en protest imod eller planerne om en ny, stor detailhandel på hjørnet af  Humlebakken og Langagervej. Så der er efterhånden mange, som har fået nok,  forklarer han.

Skelmose forventer derfor, at der kommer 40 - 50 indsigelser inden høringsfristens udløb 4. april- også fordi det ny byggeri kommer til at ligge indenfor de beskyttelseslinjer, man har indført af hensyn til kirken og den bagvedliggende gravhøj.

- Jeg tror, borgene er trætte af, at der ikke bliver lyttet.  For det gjorde man jo for eksempel heller ikke dengang, man byggede Præstelunden, og det her byggeri ligner mest af alt et Præstelunden version 2.0,  tilføjer han.

Rådmand for by- og landskab Jan Nymark Thaysen (V) kan ikke forklare, hvorfor kommunen har meddelt dispensation til byggeriet inden, man hører naboerne.  Men det hænger msåke sammen med, at udformningen af  husene efter kommunens opfattelse ikke stikker voldsomt af i forhold til den gældende lokalplan. 

- Men det har jo alligevel været nødvendigt at dispensere fra lokalplanen for at terrænregulere,  tillade andre vinduer og udvide det eksistere eksisterende landsbymiljø. Hvorfor har I valgt at sige ja til det?

- Det er altid svært, for der er nogen, der skriver til mig , at de gerne vil have nye borgere i deres landsby.  Men andre skriver så, at de vil bevare det eksisterende miljø, som det er,  forklarer Jan Nymark Thaysen.

-  Så det er en balancegang, og det er en forandring, som  nogle gange kan udløse utryghed og modstand. Men når man bor - lige meget om det er i en landsby eller et andet sted henne - vil der altid være et plangrundlag, der er gældende, og mange gange indebærer det også, at man kan få naboer. Og i tilfældet fra Nr. Tranders kan man måske spørge sig selv, hvad der er værst: Er det naboer, eller er det det værksted, som lå der før, og som måske også har larmet og støjet og støvet lidt, siger han.