Restauranter

Nu vender populært koncept tilbage: Se her hvem der er med

Billetsalget til Dining Week er nu startet

Dining Week slår endnu en gang dørene op i uge 7.
Dining Week slår endnu en gang dørene op i uge 7. Dining Week

Opdateret kl. 11:33

AALBORG: Vil du gerne ud og spise god mad, men rækker budgettet ikke helt? Så er det tid til at slå til. 

I vinterferien vender Dining Week tilbage og giver danskerne tilbuddet, om en 3-retters menu til 250 kroner eller 5 retters for 350 kroner. Billetsalget er startet nu, og der er indtil videre syv restauranter i Aalborg, der har meldt sig på banen. 

De syv restauranter er Tabu, Tapa5, Bistro V, Pingvin, Skagen Fiskerestaurant, Karma Sushi og Restaurant Provence. 

Der er lige åbnet for billetsalg til Dining Week Foto: Dining Week

Hos gourmetrestauranten Tabu kommer man med blandt andet frisk fisk fra Hirtshals og Limfjordsøsters på en tur rundt i det nordjyske med et tilbud om fem retter bestående af lokale råvarer. 

Tapa5 som åbnede i maj sidste år serverer 10 helt klassiske tapas i fem runder, der smagsmæssigt tager dig med til de små gader i Spanien. 

Bistro V tilbyder en solid klassisk 3 retters menu af gode råvarer og god afslappet stemning på Toldbod Plads. 

Pingvin serverer 5 omgange tapas med inspiration fra både Italien, USA, Frankrig og Danmark. 

Skagen Fiskerestaurant har taget atmosfæren fra Skagen med til hjertet af Aalborg, ligesom menuen på 3-retter også består af friskfangede fisk fra havet omkring Danmarks nordligst punkt. 

Som navnet antyder har Restaurant Provence ladet sig inspirere af det franske. Både hvad angår atmosfære og mad. Restauranten serverer 3-retter. 

Og så kan man på Karma Sushi få fem serveringer sushi rundet af med mochi-is. 

De næste par dage vil flere restauranter komme på programmet, som kan findes på: https://diningweek.dk/

Dining Week startede i vinterferien i 2011 i Storkøbenhavn, og blev hurtigt så populært hos både restauranter og gæster, at konceptet støt og roligt i de følgende år spredte sig til resten af Danmark. I 2015 fordoblede Dining Week frekvensen og udvidede restaurantfestivalen til efterårsferien.

250 restauranter er med spredt på 50 byer i Danmark. Man regner med at sælge omkring 90.000 biletter. 

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden