Sådan kommer området ved molen i badebyen til at se ud

Arkitektfirma udpeget til at tegne De Maritime Huse, der er den sidste del af et stort projekt ved Løkken Moleleje

Løkken Mole stod færdig i 2015, og nu er Arkitektfirmaet Hovaldt udpeget som vinder i en arkitektkonkurrence til at tegne den tredje og sidste del af området ved Løkken Moleleje. <i>Visualisering: Arkitektfirmaet Hovaldt ApS </i>

Løkken Mole stod færdig i 2015, og nu er Arkitektfirmaet Hovaldt udpeget som vinder i en arkitektkonkurrence til at tegne den tredje og sidste del af området ved Løkken Moleleje. Visualisering: Arkitektfirmaet Hovaldt ApS

LØKKEN:Der har været arbejdet med projektet omkring Løkken Moleleje i over 10 år, og nu løftes sløret for, hvordan den sidste af de tre etaper kommer til at se ud.

Arkitektfirmaet Hovaldt ApS er nemlig udpeget som vinder af konkurrencen for De Maritime Huse ved Løkken Moleleje. Projektet fornyer molelejet og styrker forbindelsen mellem by og hav i Løkken. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Hjørring Kommune.

De Maritime Huse skal skabe rammerne for det samspil, der er mellem aktiviteterne i området; en gåtur på molen, et aktivt kystfiskeri, lystfiskeri, surfing, vinterbadning, beachvolley og et hav af andre aktive oplevelser - eller bare en kop kaffe i et ganske særligt miljø.

De Maritime Huse ved Løkken Moleleje skal styrke forbindelsen mellem by og hav i Løkken.  <i>Visualisering: Arkitektfirmaet Hovaldt ApS </i>

De Maritime Huse ved Løkken Moleleje skal styrke forbindelsen mellem by og hav i Løkken.  Visualisering: Arkitektfirmaet Hovaldt ApS

Løkken Moleleje har de senere år udviklet sig til at være byens blå midte, hvor et ungt surfer- og outdoormiljø, badegæster og kystfiskeriet er blevet en attraktion. Det har skabt behov for nye faciliteter til erhvervsdrivende, indbyggere og turister i Løkken.

Arkitektkonkurrencen for De Maritime Huse ved molelejet var udskrevet af Hjørring Kommune og Foreningen Løkken Moleleje i samarbejde med den filantropiske forening Realdania.

- Løkken Moleleje er et fantastisk sted, og vi har haft høje forventninger til de fire konkurrenceforslag, og de er den grad blevet indfriet. Der er virkelig arbejdet kreativt med de mange ønsker, vi har til, hvad stedet skal kunne, lyder det fra borgmester Søren Smalbro (V), Hjørring Kommune.

Plads til alle

De Maritime Huse har en samlet anlægssum på ca. 11,5 mio. kr., og det støttes af Realdania med 6,125 mio. kr. via projektet Vestkysten Viser Vejen. 

Målet er, at husene kan bidrage til at styrke den lokale turisme - i respekt for klitlandskabet og med plads til friluftslivet og oplevelser året rundt. Byggeriet skal også skabe bedre rammer for kystfiskeriet, som er en vigtig del af molelejets aktiviteter og Løkkens identitet.

De Maritime Huse

De Maritime Huse har en samlet anlægssum på ca. 11,500 mio. kr.

Projektet er støtte af Realdania med 6,125 mio. kr., Vestkysten Viser Vejen.

Hjørring Kommune og Foreningen Løkken Moleleje, som er stiftet i forbindelse med projektet, er projektejere.

De Maritime Huse er den afsluttende etape af Helhedsplanen for Løkken Moleleje.

Planen er udarbejdet i et tæt samarbejde med borgere, foreninger og virksomheder i Løkken.

De Maritime Huse forventes at slå dørene op i foråret 2025.

Kilde: Hjørring Kommune

Dommerkomiteen valgte Arkitektfirmaet Hovaldt som vinder af arkitektkonkurrencen, da man mener, at Hovaldt har skabt en arkitektonisk løsning, som skaber en god overgang og sammenhæng mellem by og strand. Og at De Maritime Huse samtidig vil blive fint indpasset i klitlandskabet.

Renoveringen af Løkken Mole var første etape af projektet. Den stod færdig i 2015. <i>Foto: Henrik Louis</i>

Renoveringen af Løkken Mole var første etape af projektet. Den stod færdig i 2015. Foto: Henrik Louis

Formanden for Foreningen Løkken Moleleje er glad for vinderforslaget:

- Jeg er rigtig glad for, at vinderforslaget bygger videre på det enestående miljø, der er skabt omkring kiosken - det betyder så meget for oplevelsen af stedet. Med udsigt til gode faciliteter til både de erhvervsdrivende, foreninger og besøgende og en spændende arkitektur kan man kun være begejstret, lyder det fra Christian Hem.

Byggestart

Vinderforslaget vil blive præsenteret på et offentligt møde i Løkken i løbet af sensommeren, hvor alle interesserede kan deltage og høre arkitekterne fortælle om vinderforslaget.

Renovering af Hummerhuset var en del af anden etape i helhedsplanen for Løkken Mole. <i>Foto: Henrik Louis</i>

Renovering af Hummerhuset var en del af anden etape i helhedsplanen for Løkken Mole. Foto: Henrik Louis

Tidspunktet for byggestart ligger endnu ikke fast.

- Vi skal først have projektet i udbud, og så skal det jo tilpasses aktiviteterne på stranden. Mit bedste gæt er, at vi kan begynde at bygge i september 2024, men kan vi gøre det før, så gør vi selvfølgelig det, siger Henrik Bøgeskov Lolholm, der er projektchef på Hjørring Kommune.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.