Byvandring i Strandby
Gå en tur med Lokalhistorisk Arkiv og Strandby Kirkecenter
Opdateret kl. 08:58
STRANDBY: Onsdag den 27. august kl. 18.30 inviterer Elling Sogns Lokalhistoriske Arkiv og Strandby Kirkecenter til byvandring i Strandby.
Turen starter i krydset Munkevej/Strandvej, videre ad Thaarupsvej, Kajgårdsvej og Digetsvej, (små ophold med fortælling undervejs om de ældre huse fra før 1950) til Strandby Kirkecenter hvor vi forventer at være ca. kl. 19.15.
Gåturen er på cirka 800 meter.
Beretningen er baseret på begrebet ”Gaaen” (på nydansk ”Gaden”) som egentlig er strækningen fra ”Ulsted Bakke” (Ravmarken) til den gamle gård ”Nørgaard”, som lå der hvor Strandby kirke nu ligger.
Turen afsluttes i Kirkecentret, hvor der serveres kaffe og brød.
Under kaffen vises billeder, og Jarn Pedersen fortæller flere detaljer om mennesker, huse og livet omkring ”Gaaen”.
Bent Hansen fortæller om Strandby kirke og kirkecenter.
I tilfælde af meget dårligt vejr, aflyses gåturen, og man mødes i Strandby kirkecenter kl. 19.15.
Alle er velkommen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.