Ældreforhold

Café fodkold på turné

Pølsevogn har besøgt kommunens ældrecentre med stor succes.

Pølsemand Kurt ”Høkeren” Pedersen mestre opgaven med en god snak og en god hotdog med kakaomælk.Foto: Åse Bakland
Pølsemand Kurt ”Høkeren” Pedersen mestre opgaven med en god snak og en god hotdog med kakaomælk.Foto: Åse Bakland Åse Bakland

Opdateret kl. 13:12

ØSTERVRÅ: En ægte pølsevogn har med stor succes været på turné rundt til Ældrecentre i Frederikshavn Kommune. Initiativet til pølsevognen er kommet fra Sæby Ældrecenter, og områdeleder for madservice Lene Christensen var straks med på ideen. Den lille miniturné blev indledt i Skagen med to besøg.

Herefter var det Sæby Ældrecenter, Dybvad og så Østervrå Ældrecenter.

Pølsevogne er efterhånden et sjældent syn i bybilledet – for mange af de ældre var det adskillige år siden, at de sidst havde fået en ægte pølsevognspølse, og for en enkelt var det første gang. De forsikrer alle om, at det har været en rigtig god oplevelse.
En pølsevogn skal have en rigtig god pølsemand, og den rolle har Kurt ”Høkeren” Pedersen, som bl.a. er kendt fra de skrå revybrædder i Thorshøj Revyen. Han er efterlønner, og har nogle timers beskæftigelse i Fårup Sommerland, men kunne egentlig godt tænke sig at få sin egen pølsevogn til at futte lidt rundt med.
– Jeg har faktisk en pølsevogn hjemme i indkørslen, afslører han. Den har stået på Esplanaden i København i mange år. Da den kom til salg købte jeg den, i den tro, at det var en nem sag at få sådan en sat på hjul, men det viste sig ikke at være så let, så egentlig har jeg en stationær pølsevogn til salg, for i stedet at anskaffe mig en mobil en af slagsen.ÅB

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden