Cambodias børn i billeder
Fjerritslev-fotografen Finn Byrum står i disse uger bag en fotoudstilling i Nordkraft i Aalborg om børns levevilkår i Cambodia.
Finn Byrum, som står bag Galleri Slettestrand, har i samarbejde med SOS Børnebyerne og Danida fulgt fem børn i et af SOS Børnebyernes projekter i Phnom Penh i form af fotos og video.
Børnene har alle meget barske historier og er forældreløse, men har nu fået en ny og tryg tilværelse.
For at beskytte børnene er deres historier ikke oversat til dansk.
- Det er lidt specielt. Men på den her måde viser man dem helt råt for usødet. Og det virker meget hudløst at lade dem sidde og snakke, også selv om man ikke umiddelbart kan forstå, hvad de siger, forklarer han.
Udstillingen i Turbinegalleriet i Nordkraft er forlænget til 5. februar. Det er planen, at den senere på året skal flyttes til Galleri Slettestrand.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.