Campingplads kan få op til 80 sommerhuse
Frem til 29. juni kan borgere komme med input til lokalplan
SALTUM: En lokalplan, der skal give mulighed for op til 80 nye sommerhuse på campingpladsen Saltum Strand Camping, er netop sendt i offentlig høring.
Borgerne i Jammerbugt Kommune har frem til 29. juni mulighed for at give deres besyv med. Blandt politikerne er der dog allerede begejstring for projektet.
Der var derfor heller ingen slinger i valsen i forhold til at sende det i høring.
- Det her er jo bare et rigtigt, rigtigt spændende projekt, lød det i byrådssalen fra Venstres Christian Hem.
Ligeså stor begejstring var der på den modsatte fløj.
- Jeg håber, at det her bliver en succes. Vi har brug for kvalitetssommerhuse, og vi har brug for, at kvaliteten på vores campingpladser stiger. Derfor kunne det her være rigtigt, rigtigt godt, sagde formanden for teknik- og miljøudvalget, Jens Chr. Golding (S).
200 campingpladser væk
Ejerne af Saltum Strand Camping ønsker, at sommerhusene skal være energirigtige huse af høj kvalitet på mellem 60 og 90 kvadratmeter.
I dag er der 350 enheder på campingpladsen, men for at give plads til feriehusene bliver der fremover kun 150 pladser. Og den konvertering giver meget god mening.
På landsplan er der nemlig generelt en overkapacitet på campingpladserne - og samtidig en efterspørgsel efter sommerhuse til udlejning.
- Det er jo faktisk rigtigt godt for en branche som campingbranchen, hvor der er overkapacitet, at man konverterer dem (campingpladser, red.) til sommerhuse, hvor der netop mangler kapacitet, lød det fra Christian Hem (V).
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.