Byggeri

Cembrit vokser trods krisetider

Da den økonomske krise i Europa tog til, skiftede fokus fra nybyggeri til renovering

Fibercementvirksomheden Cembrit (dem med bølgepladerne) har under den økonomiske krise skiftede fokus fra nybyggeri til renovering. Vi har formået at øge omsætningen markant, forklarer administrerende direktør for Cembrit Holding A/S, Jørgen N. Jacobsen.Foto: Torben Hansen
Fibercementvirksomheden Cembrit (dem med bølgepladerne) har under den økonomiske krise skiftede fokus fra nybyggeri til renovering. Vi har formået at øge omsætningen markant, forklarer administrerende direktør for Cembrit Holding A/S, Jørgen N. Jacobsen.Foto: Torben Hansen Foto: Torben Hansen

AALBORG: Trods almindelig krisetid og tilsvarende vanskelige tider i byggeriet, har tagplade-koncernen Cembrit A/S i Aalborg klaret sig godt.

Omsætningen er siden krisens udbryud i 2008 øget mer flere hundrede millioner kroner ved at ændre fokus fra nybyggeri til renovering.

Omstillingsvillighed

Det internationale hovedkontor for Cembrit Holding A/S ligger i Aalborg, hvor også den danske afdeling Cembrit A/S er placeret.

Cembrit Holding, eller Cembrit-gruppen, har salgskontorer over det meste af Europa og produktion i Finland, Polen, Tjekkiet og Ungarn, og sammenlagt er de Europas 2. største producent af byggematerialer i fibercement.

Virksomhedens bedst kendte produkt er de karakteristiske grå bølgetagplader i fibercement, man kender fra mange staldbygninger, parcelhuse og bolig- foreninger rundt om i Danmark.

De blev indtil lukningen i 2004 produceret på ”Eternitten” i Aalborg, hvorefter produktionen blev flyttet til Tjekkiet.

- Går du mod vest, så lider de, og det er samme billede mod øst. Alle, firmaer som private, har svært ved at skaffe kapital specielt til nye byggeprojekter, og Europa er så at sige fanget i en økonomisk spændetrøje. Dog er billedet sådan, at de nordiske lande har været lettere ramt, selvom dansk byggeri har været noget underdrejet, forklarer Jørgen N. Jacobsen, administrerende direktør i Cembrit Holding.

Trods krisen har Cembrit-gruppen dog klaret sig udmærket.

Fra 2009 til 2012 steg den samlede omsætning for hele gruppen med over 20 procent fra godt 1,4 milliard kroner til over 1,4 milliard kroner. Det danske marked er klart det største med en samlet omsætning i 2012 på omkring 500 millioner.

- Vi har hele tiden haft den indstilling, at hvis markedet faldt ti procent, så skulle vi kun falde med fem procent, og selvom ingen bygger nyt, så skal de gamle bygninger stadig vedligeholdes, og her kommer vi ind.

- Vores produkter er prisbillige i forhold til andre materialer, men holdbare, og det har vi helt klart vundet på, fortæller Jørgen Jacobsen.

En kæmpe i Aalborg

I dag er fabrikken i Aalborg væk og størstedelen af de 165 hektar industrigrund er ved at blive omdannet til ungdomsboliger og bykvarter, men Cembrit lever stadig videre i Aalborg.

Tilbage står nemlig hovedkontoret for hele Cembrit-gruppen og 23.000 kvadratmeter lager, som på gode dage sender 850 ton fiber- cement-produkter ud porten. Lageret fungerer som en anden internetforretning, hvor kunden, eksempelvis et byggemarked, logger ind og finder de ønskede produkter, som så bestilles direkte over nettet.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden