Centerleder har ny bog på gaden
Tidligere centerleder for Løkken Skole, og nuværende skoledistriktslederen for Tårs og Vrå skolecentre, Michael Slot Pihl, er en kreativ sjæl, der både udgiver musik og bøger - og netop på bogfronten er han aktuel igen.
Slot Pihls seneste roman, Skal man græde over spildt liv? (Forlaget mellemgaard), er netop udkommet.
Den handler om forfatteren Noah, der ankommer til Bornholm, hvor han skal færdiggøre sin roman. En stor sorg har bragt ham i en skrivemæssig og personlig krise, der fastholder ham i en lammende bagudskuen.
I Gudhjem møder Noah to spændende kvinder med hver sin bagage. De to kvinder vækker håb og nysgerrighed, og Noah begynder at betræde den snørklede og dog smukke vej tilbage til livet.
Skal man græde over spildt liv? er en roman om tre menneskeskæbner.
- Det er en reflekterende og livsklog roman om det gode liv og kærligheden, lyder det fra forlaget.
I 2015 debuterede han som romanforfatter med En hundrededel bedre.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.