Champagne-piger fra Thisted FC
Thisted FC’s jyllandsseriedamer fejrede oprykningen til danmarkserien efter søndagens sejr over Vejgaard
THISTED: Jyllandsseriedamerne fra Thisted FC fejrede søndag oprykningen til danmarksserien, de havde sikret sidste weekend, med en sejr på 3-1 over Vejgaard Boldklub.
- Det var ikke verdens bedste kamp i dag, sagde oprykningstræneren Regin Iversen, der sammen med holdet havde fejret oprykningen med den obligatoriske champagne efter kampen.
Det oprykningsklare TFC-hold skulle desuden senere søndag ønske hinanden tillykke med oprykningen over en middag, og derfor var træner Iversen da også glad for, at TFC’erne vandt, for ellers havde det været en lidt flad fornemmelse.
Sejren giver derudover TFC-damerne gode muligheder for at vinde den ene af jyllandsseriepuljerne, og dermed sende dem i finalen om at være det bedste jyllandsseriehold.
- Tre point mere så har vi førstepladsen, og det har vi lovet hinanden er målet, sagde en tydeligvis glad Regin Iversen efter sejren på Sparrekassen Thy Arena, der blev sikret i kampens sidste halvdel.
Trine Tophus sendte TFC i front, og selvom udeholdet fik udlignet, så kørte de sejrsvante værter sejren hjem via to sene scoringer af Camilla Thinggard og Sabrine Andersen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.