Chance for trafikpenge til Nordjylland

Europa-Parlamentets trafikudvalg ændrer kriterierne for støtte, og det kan komme Nordjylland til gode

Målsætningen med programmet, TEN-T, er også et bedre samarbejde mellem EU og vore nabolande. Derfor er det naturligt, at havnebyerne Hirtshals og Frederikshavn nu kommer med, siger Ole Christensen (S), nordjysk medlem af Europa-Parlamentet. Arkivfoto: Martin Damgård.

NORDJYLLAND:Nu får Nordjylland samme muligheder for EU-støtte til infrastruktur-projekter som andre dele af landet.

EU vil i de kommende år sende milliarder af euro ud i Europa til vej-, tog- og havneprojekter. Da Europa-Kommissionen sidste år offentliggjorde projektet, var det imidlertid kun strækningerne mellem København og Aarhus og mellem Aarhus og Flensburg, der havde status af såkaldt prioriteret hovednet. Det er disse strækninger, der står forrest, når pengene fordeles.

Tirsdag vedtog Europa-Parlamentets trafikudvalg imidlertid, at kriterierne bør ændres, så strækningerne fra Aarhus til henholdsvis Hirtshals og Frederikshavn får samme status, skriver NORDJYSKE Stiftstidende.

- Det er særdeles godt for Nordjylland, at kriterierne nu ændres, siger Ole Christensen (S), nordjysk medlem af Europa-Parlamentet.

Han stillede ændringsforslaget sammen med kollegaen Anne E. Jensen (V).

Kommentarer

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.