Charlottes paradis

Charlotte Gade har åbnet klinik med alternativ behandling

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

KAAS:El Paraiso - det er det spanske udtryk for paradis, og det er samtidig den sindstilstand, Charlotte Gade, gerne vil hjælpe sine medmennesker til at opleve.

- Når man har det rigtig godt og er i balance i krop og sind, så er livet et paradis, siger 43-årige Charlotte Gade, der flyttede fra Aalborg i juli. og nu har etableret klinik med kig til natursmukke omgivelser i udkanten af Kaas.

- Jeg er kommet i Blokhus fra barnsben og valgte området her på grund af naturen og den ro og fred, jeg oplever her, siger hun.

Charlotte Gade har oplevet på egen krop og sind, hvad det vil sige ikke at være i balance, og det var også hendes egne erfaringer, der fik hende til at blive alternativ behandler. I dag tilbyder hun healing, motivationstræning og tankefeltterapi.

- Jeg har haft et meget negativt tankemønster, og jeg følte ikke, at der var nogen, der formåede at hjælpe mig, siger hun og uddyber, hvad der ligger bag et negativt tankemønster.

- Det kan være eksempelvis angstrelateret, det kan være mindreværd og det være bekymringer for fremtiden. Det er tåbeligt at bruge sin energi på unødige bekymringer, siger hun.

I dag har Charlotte Gade et langt mere positivt tankesæt og har opnået at leve et liv balance, og nu har hun sat det som sin livsopgave at hjælp andre af med negative tanker.

- Mit budskab er, at man ikke bare må gå og være ked af det og deprimeret og slå sig til tåls med den situation, for det handler om at få omprogrammeret hjernen. Men en betingelse er, at man selv er indstillet på at ville videre, siger hun.

Hun indleder sine behandlinger med en samtale og afhængig af hvilke problemer vedkommende kommer med, iværksætter hun en behandling med ente healing, motivationstræning eller tankefeltterapi. Desuden bruger hun meditation.

- Hvis du har ondt i nakken, kan det dække over problemer, du ikke har fået forløst. Så det er ikke nok med smertelindring ved hjælp af healing - det handler også om at blive opmærksom på problemet, så du kan tage fat om det, og det hjælper såvel motivationstræning som tankefeltterapi med, forklarer Charlotte Gade.

- Når du ikke får forløst det, der fylder i dit hoved ved enten at acceptere eller tilgive, kan det sætte sig i kroppen og dræne dig for energi. Healing kan gå ind og forløse følelser og afhjælpe blokeringer, for på den måde at få energien til at flyde frit. Jeg sammenligner det med en bil, der skal til service og have udskiftet dele, så den kan køre optimalt.

Hun føler ikke, at hendes profession og tro på det alternative har givet anledning til nordjysk skepsis.

- Det tror jeg hænger sammen med, at jeg ikke bliver usikker og tvivler på mig selv, fordi jeg ved, at det virker. Jeg får positiv feedback fra klienter, og det betyder så meget for mig, og det er også derfor, jeg vil det her så meget, siger Charlotte Gade.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.