Pelsdyravl

Charmeoffensiv gav pote

Mange benyttede søndagen til at få mere at vide om udskældt branche

Chad og Heidi Lebmeier (t.v.) har boet i Sydafrika de seneste otte år. De er imponerede over, hvor velorganiseret en dansk farm er. De stiller mange spørgsmål til minkavler Ole Bakke. I midten deres datter Madison og til højre rumænske Erzsebet Dolmanyos. 

Foto: Diana Holm
Chad og Heidi Lebmeier (t.v.) har boet i Sydafrika de seneste otte år. De er imponerede over, hvor velorganiseret en dansk farm er. De stiller mange spørgsmål til minkavler Ole Bakke. I midten deres datter Madison og til højre rumænske Erzsebet Dolmanyos. Foto: Diana Holm Foto: Diana Holm

SKYUM: - Foderet spiller en afgørende rolle for kvaliteten af danske mink. Det består af fisk, kylling og slagteriaffald.

Minkavler Ole Bakke viser rundt og fortæller på engelsk til en gruppe, der består af sydafrikanere, en ungarer og rumænere, der alle bor på Mors eller i Thy.

Chad Lebmeier, Dragstrup, spørger interesseret til fremavling af bestemte farver, til udskiftning af tæver - og til anvendelsen af kroppene efter pelsning.

Ole Bakke kan blandt andet oplyse, at fedtet anvendes til produktion af biodiesel - og at en tæve med ni unger er værd at beholde, mens en tæve med fire unger sorteres fra i næste omgang.

Ole Bakke har 2500 tæver i burene på sin gård på Håbetsvej 2 i Skyum. Han holdt søndag åbent hus for at vise offentligheden, at minkavl foregår under gode forhold.

En af gæsterne er Heidi Lebmeier, der har boet i Sydafrika gennem otte år og nu er flyttet til Mors sammen med sin mand.

- Vi kan godt lide at komme rundt og opleve nyt - og få ny viden. Danske firmaer er så velorganiserede, siger Heidi Lebmeier.

Chad Lebmeier bemærker, at der i Sydafrika ville være meget mere arbejdskraft knyttet til en farm af denne størrelse.

Ole Bakke og faderen Benny driver gården med kun én ansat - plus to mand i pelsningssæsonen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden