Før koncerten åbnede i den store rå betonhal på Nordkraft havde jeg diskuteret med min ledsager, hvilken sang den 23-årige Lukas Graham ville åbne sin første live-optræden med, efter at hans debutalbum kom på gaden i mandags. De to hits "Ordinary Things" og "Drunk In The Morning" var blandt favoritterne. Men ingen af os vandt. I stedet blev det den store soulballade "Before The Morning Sun", som Lukas dristigt lagde ud med. Kun understøttet af pianoledsagelse, stående centralt på scenen i grøn skjorte med hænderne ned langs siden, hengav stemmen sig fuldstændig, stor, stærk og hæs bevæget til denne klagesang om at miste gode venner og familie. Og den udsolgte sal stod tavs og lyttende. Et bevægende øjeblik. Og så kom der ellers gang i festen efter, at Lukas med charmeglimt i øjet havde forsikret publikum om, at de jyske piger er langt kønnere end dem i København. Og der var rigtig mange kønne jyske piger tilstede, der tog godt imod den besked og - ja, næste nummer "Ordinary Things, fremført med tørre tætte trommer, funky bas og de forskudte klaverakkorder, der får det hele til at swinge tæt og effektivt, mens stemmen var trukket godt frem i lydbilledet. Det var en lise at høre ægte håndspillet soul efter opvarmingens bastante playback, og selv et utrænet øre havde ikke svært ved at høre, at Lukas og co. går både vildere og mere improviseret til vaflerne, når de er ude at spille i forhold til albummets mere afrundede, bløde popsoul. Der er mange sange om piger, kærlighed, sex og det, der med at finde ud af at få det hele til at lykkes og gå op i en højere enhed. "You Should Be Happy, She Left You" mener gruppen, og der går Motown og heftigt dansegulv i et drønhamrende stilsikkert fremført nummer som "Never Let Me Down", med sine bratte stop og skift og det insisterende "come on". Der var måske lidt hængemulet tirsdagsstemning over publikum, men den i begyndelsen kamillete-drikkende forsanger ville det anderledes, og satsede hele butikken , fik gang i festen og vandt på sin blanding af legesyge indfald og seriøs soul. Vi fik utroskabssangen "Moving Alone", og igen en mørk stjernestund, da Lukas helt solo, uakkompagneret, gjorde hele den ellers efterhånden godt opkørte sal tavs med hans gospelsoulede sang til sin døde farfar, "Pain Has Many Faces" Men så blev der ellers igen lukket op for festsluserne med "Criminal Mind", der blev synget "Happy Birthday" for lydmanden Andreas Thybo, som blev kaldt på scenen og kvitterede med en heftig rap, og videre fortsatte festen "Only One" og "Nice Guy" , hvor der handler om at de flinke fyre skulle se at komme lidt hurtigere ud af startshullerne, ellers ender det med at Lukas, trommeslager LoveStick, bassist Magnúm og keyboardmand Ristorp scorer det hele og får deres "la, la,la", mens de flinke får "no na na na". Og så skulle der vælges køn pige til scenen, og lyshårede Sofie havde vist ikke noget imod at få serveret et glas rødvin af Lukas, inden han knælede for hendes fødder og langsomt, hypnotisk syngende spurgte, om hun ikke havde lyst til at "come over and drink a glass of red wine, and get to know me". Ekstranumre skulle der til, og det fik vi med "Don't Hurt Me This Way", om bolleveninden, som bliver forelsket, skønt de begge to har leget til, at det her kun handler om at have god sex, og så som den store pumpende soulforløsning "Drunk In The Morning" kørt op på et energiniveau, så du troede det umuligt. Og så lige en gang til - gentaget med hele salen skrålende med "when I'm drunk in the morning, I'm calling you, you might be lonely" Lukas Graham er fest og farver, leg og pjank, og han og bandet skal høres nu, mens de er grønne og friske, og overskuddet er der. Men når han er alvorlig som i balladerne, er han for alvor frygtindgydende god. En stor autentisk, bevægende stemme. Bent Stenbakken bent.stenbakken@nordjyske.dk Lukas Graham, Skråen, Nordkraft, tirsdag aften. Ektrakoncert samme sted, programsat 10. april.