Det er et fald svarede til næsten otte folkeskoleklasser, der ganske enkelt ikke er der.

Det er det laveste antal børn, der er født indenfor Thisteds kommunegrænse de sidste 20 år. Det er altså noget politikerne må forholde sig til nu og her. 

Men tænk tre generationer frem. Hvordan ser Nordjylland ud, når vores egne børn får børnebørn?

Lige nu lyser de tal, som Nordjyske beskrev i sidste uge, som en rød advarselslampe, der bør tiltrække sig en vis opmærksomhed.

2026 kan selvfølgelig vise sig at være et ekstraordinært år. Formanden for Børne- og Familieudvalget, Casper Søe-Larsen, kalder selv årets tal for en "skævert".

Det håber jeg, han får ret i. Men tendensen er tydelig, hvis vi kigger på en længere tidshorisont. For tendensen har med enkelte positive afstikkere været den samme siden kommunesammenlægningen: Der bliver født færre børn.

Og det rammer endda forskelligt internt i kommunen. Nogle steder er mere "populære" blandt børnefamilierne - eller også er de bedre til at holde fast i dem. 

Sennels og Nors er blandt de skoledistrikter, der trods den generelle udvikling har haft flere fødsler i 2025 end i 2007. Andre steder ser virkeligheden ganske anderledes ud.

I Bedsted lukkede folkeskolen inden sommeren, og børnetallet har taget et dyk. Det er en ret konkret påmindelse om, hvilke konsekvenser demografi kan få i vores lokalsamfund.

For demografien er i forandring i Nordjylland, og den stjæler ikke mange overskrifter i pressen. Den vælter ikke budgettet fra den ene dag til den anden, men den får konsekvenser over længere tid og vil blive afgørende for et lokalsamfund. 

Et ungt par, der flytter. Et dagtilbud der lukker. Eller en skoleklasse mindre. Det er alt sammen "små" bevægelser.

Advarselslampen lyser måske tydeligt i Thisted lige nu, men problemet er større end Thisted.

Anja Jørgensen, der er professor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet, beskriver kommunen som ramt med "dobbelt kraft". Fødselstallene falder generelt. Samtidig rammes kommuner langt fra de største byer og uddannelsesinstitutioner af affolkning.

Den kombination bør interessere resten af nordjyderne.

For vi har mange lokalsamfund langt fra de store byer. Ifølge Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning, som Dansk Erhverv har analyseret i 2023, forventes Nordjylland frem mod 2040 at miste knap 22.000 mennesker i den arbejdsdygtige alder fra 20 til 69 år. 

Det er det største procentvise fald blandt landets regioner og vil få store konsekvenser ikke kun i vores lokalsamfund, på skoler, børnehaver, plejehjem og hospitaler. Men også i vores erhvervsliv.

Aalborg er i undersøgelsen nævnt som den eneste nordjyske kommune, hvor antallet af 20-69-årige forventes at vokse frem mod 2040.

Så tallene fra Thisted er en del af en større bevægelse, der langsomt er ved at ændre befolkningssammensætning her. Vi bliver færre i den arbejdsdygtige alder - og befolkningen bliver ældre.

Derfor bør vi også stille flere spørgsmål til løsningen. Hvorfor nogle mindre lokalsamfund som Nors og Sennels tilsyneladende står bedre imod udviklingen end andre. Hanstholm synes at have nogle af de samme forudsætninger - såsom idræt, skole og indkøb tæt på. Så hvad får børnefamilier til at slå sig ned netop i Sennels og Nors - og hvad får dem til at blive? Hvad er de afgørende faktorer?

Udviklingen strækker sig langt længere end en valgperiode. Derfor bør kommunerne slå det helt lange lys til og kaste blikket på en demografisk strategi. 

Vi kan hverken bestemme eller vedtage, hvor mange børn nordjyderne får. Men vi kan påvirke, hvor attraktivt det er for børnefamilier at slå sig ned og blive.

Det er helt afgørende, at vi bliver klogere på, hvorfor steder som Nors og Sennels står bedre imod udviklingen – og hvad vi kan bruge de svar til i resten af Nordjylland. 

Line Ettinger Julsgaard er redaktionschef for Lokalredaktionen.