Aalborg

Chauffør ødelagde for 70.000 kr.

Par ved Aalborg fik besøg af ungarsk lastbilchauffør på afveje - og det blev dyrt. Se flere billeder af ødelæggelserne her - Opdateret kl. 19.10

Chaufføren ødelagde blandt andet flisebelægning hos Tommy Malgaard. Foto: Henrik Bo
Chaufføren ødelagde blandt andet flisebelægning hos Tommy Malgaard. Foto: Henrik Bo

Det gik grueligt galt for en ungarsk lastbilchauffør, da han mandag formiddag var på vej til Østhavnen i Aalborg Øst. Gps´en havde ikke helt styr på, hvor han skulle hen, og han endte derfor i Tommy Malgaards indkørsel på Romdrupholmsvej, hvor han ødelagde flisebelægning, kloak og nyanlagt græsplæne. De samlede skader løber op i omkring 70.000 kr. Se billeder fra ødelæggelserne her Chaufføren forsøgte at vende sin sættevogn, da han opdagede fejlen, men han kørte ind over Tommy Malgaards grund, hvor han kom til at sidde fast. Dårlig bag rattet Tommy Malgaard har ikke særlig stor tiltro til chaufførens evner bag rattet efter uheldet. - Han er kørt ind over grunden, hvor han har ødelagt en støbt kloak, trykket gårdspladsen, ødelagt flisebelægning og han sidder fast i en græsplæne, som vi fik anlagt sidste år., siger Tommy Malgaard. Blokerede indkørsler Af frygt for at chaufføren ville få sin lastbil fri og stikke af, blokerede Tommy Malgaard begge indkørsler til sin grund, og politiet blev kontaktet. Ordensmagten kunne dog ikke stille alverden op, fordi der var tale om en civil forsikringssag. I løbet af mandag opstod der tvivl om, om Tommy Malgaard kunne få dækket udgifterne gennem det østrigske speditionsfirma, som chaufføren kørte for. Men det faldt på plads tirsdag formiddag, da Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring lovede at gå ind i sagen. Risiko for flere ødelæggelser Alt imens Tommy Malgaard forsøgte at redde de økonomiske tråde ud, kæmpede den uheldige chauffør videre for at få sin bil på vejen igen. Speditionsfirmaet havde dirigeret endnu en vogn til Romdrupholmsvej i et forsøg på at trække sættevognen fri. Men det indebar ifølge Tommy Malgaard en risiko for, at endnu mere ville blive ødelagt, så han opfordrede på det kraftigste speditionsfirmaet til at sende et professionelt bjærgningsfirma til at trække sættevognen fri. Det blev da også to bjærgningskøretøjer fra Dansk Autohjælp, der ved godt 17-tiden fik trukket den havarerede ungarske lastvogn fri. Og Tommy Malgaard har fået garanti for, at skaderne på hans ejendom er dækket af forsikringen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden