Chile i fokus
Dramatisk trekantsdrama under militærkup
SÆBY: Den historiske ramme for romanen ”At svømme nøgen” er urolighederne i Chile under militærkuppet i 1973.
Temaet er to unge kvinders venskab og skæbner. Sophie er en psykisk skrøbelig kunstner, der bor hos sin far Diego. Han er én af præsident Allendes betroede medarbejdere.
Den handlekraftige Montana knytter et følelsesmæssigt meget intimt venskab med Sophie, men forelsker sig samtidigt voldsomt i Sophies far Diego.
Et dramatisk trekantsdrama udspilles med vidtrækkende konsekvenser. Sophie føler sig bedraget og bryder kontakten med dem begge for evigt.
Morgana føder Diegos barn, men må aflevere den nyfødte til bedsteforældrene, da hun og Diego jagtes af militærdiktaturets dødspatrulje. Kuppet i Chile fandt sted den 11. september 1973, og mange år senere, 11. september 2001, møder vi Antonia – den lille nyfødte pige fra 1973.
Den skæbnesvangre dato får Sophie til at opsøge halvsøsteren Antonia, der intet kender til sin turbulente fortid. Romanens hovedpersoner spøger i læserens bevidsthed længe efter endt læsning.
Anmeldt af: Tove Sjerslev Christensen
Forfatter: Carla Guelfenbein
Titel: At svømme nøgen
Forlag: Rosenkilde og Bahnhof
Sider: 309
Pris: 295,-
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.