Uddannelsespolitik

Christine Antorini - en ombejlet dame

Lederne af Nordjyske Erhvervsskoler vil også møde børne- og undervisningsministeren

Christine Antorini - får en travl dag i Frederikshavn den 11. marts.
Christine Antorini - får en travl dag i Frederikshavn den 11. marts.

FREDERIKSHAVN: Der er rift om børne- og undervisningsminister Christine Anrorini (S), som mandag 11. marts besøger Frederikshavn.

De nordjyske erhvervsskoler har nu også skrevet sig på ministerens balkort.

Fra 13.30-15 besøger Christine Antorini Frederikshavn handelsskole, hvor lederne af Nordjyske Erhvervsskoler står klar til at fritte ministeren om den kommende reform af erhvervsuddannelserne.

Ny skole og debatmøde

Nordjyske Erhvervsskoler repræsenterer de erhvervsgymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelserne og arbejdsmarkedsuddannelserne i Nordjylland.

Christine Antorini kommer til Frederikshavn for at foretage den officielle åbning af Nordstjerneskolen, og sidst på eftermiddagen har Socialdemokraterne arrangeret et offentligt debatmøde med ministeren i Maskinhallen.

Gå til relaterede emner

Forsiden