Christoffer stopper med manér
Christoffer Larsen fra Kaas har kørt sit sidste løb. Han blev nummer fem ved EM for hold. Fremover skal han hellige sig studierne
Opdateret 17. oktober 2014 kl. 15:38
KAAS: Holland var vært ved dette års Quad of Nations (Europamesterskabet for hold), der blev afviklet på Markelo banen 11. og 12. oktober. Det Danske landshold bestod af tre unge talentfulde drenge. Casper Holm (Herning), Sebastian Michelsen (Randers) og Christoffer Larsen (Kaas). Danmark kørte et fantastisk Quad of Nations, og hentede en samlet 5. plads hjem.
Det var et stort opsat show, med omkring 6000 tilskuere om søndagen, der var nummerpiger og speakere.
- Det er noget helt andet at deltage i så stort et set-up, når vi her i Danmark ikke er vant til særlig meget opmærksomhed til løbene, udtaler Christoffer Larsen.
Der var deltagelse både af verdensmesteren (Jèrèmie Warnia, Frankrig), europamesteren (Mike Van Grinsven, Holland) og selvfølgelig de fleste nationale mestre fra hele Europa, indenfor Quad. Så der var fra start af lagt op til en intens fight.
Vinderen blev Holland foran Frankrig og England. Danmark sluttede på 5.-pladsen.
Det var Christoffers sidste løb, så nu siger han farvel og tak til quad sporten, og dem der har fulgt hans vej til toppen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.