Chrysler gik op i flammer
Bil brændte ved Fjellerad
FJELLERAD: En Chrysler gik ved halv tre-tiden natten til tirsdag op i flammer på Fjellerad Bygade ved Gistrup.
Da brandfolkene fra Beredskabscenter Rebild nåede frem til brandstedet var bilen fuldstændig overtændt af flammer, og den stod ikke til at redde.
- Vi har en mistanke om, at branden er påsat, for den er startet inde i kabinen, siger vagtchef Bent Højgaard fra Nordjyllands Politi.
Bilen blev stjålet fra Gunderupvej i nærheden for en uges tid siden.