Cimber-krak kostede 15.000 passagerer

Antallet af passagerer på ruten Aalborg-København dykkede med 16 pct. i maj

Flyulykker 1. juni 2012 14:24 - Opdateret 1. juni 2012 14:40

AALBORG: På grund af Cimber Sterlings konkurs mistede Aalborg Lufthavn tusindvis af passagerer i maj.I alt rejste 79.803 passagerer frem og tilbage mellem Aalborg og København i løbet af måneden, hvilket er 15.409 færre end i maj 2011. Tilbagegangen svarer til 16,2 procent. - Cimber Sterlings konkurs betød nedgang i indenrigstrafikken specielt de første 10-12 dage, hvor de øvrige selskaber ikke kunne imødekomme efterspørgslen hurtigt nok. Hen mod slutningen af måneden så det dog noget bedre ud, siger lufthavnsdirektør Søren Svendsen. Totalt set rejste 113.258 passagerer til og fra Aalborg Lufthavn. Det er et fald på 9.2 procent i forhold til maj sidste år, og det er her igen Cimber Sterlings konkurs, der påvirker tallene. Modsat er der nemlig fremgang for udenrigs- og charter-trafikken. Udenrigstrafikken viste en stigning på 12.1 procent i forhold til maj sidste år. 21.389 passagerer rejste direkte til og fra udlandet. Chartertrafikken viste en stigning på 15,3 procent. Det vil sige, at 12.066 passagerer rejste på charterferie fra Aalborg Lufthavn i maj 2012 mod 10.462 rejsende i maj 2011.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...