Cirkus Krone på efterårsvisit
Tag med Dronninglund Sparekasse ind i manegen
SÆBY: Torsdag 20. oktober kl. 16 besøger Cirkus Krone Sæby Fritidscenter på Sæbygaardsvej 32 - for cirkus kan igen i år præsentere en flot national og international forestilling.
Det er lykkedes at booke den meget anerkendte danske illusionist Kim Kenneth, der normalt optræder rundt i verden - f.eks. Las Vegas og senest i Cirkus Brazil. Med hans store illusioner kommer publikum til at sidde med åben mund og ikke ane, hvad der foregår.
Fra den internationale artistscene kommer den italienske balancekunstner Jessica Caveagna. Med kniv og sabel på panden krydser hun en høj stige - med spænding og gys højt oppe under taget.
Mød også verdens bedste klovn Alando, der vil tryllebinde og børn og voksne med sine drillerier, og de små, frække ponyer er også at finde i manegen.
Direktør Irene Thierry guider publikum gennem forestillingen - og som hun siger:
- Der er altid en sol bag skyen! - og om lidt er Cirkus Krone i byen!
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.