Clausen: Udfaldstruede skal forrest i køen
Kvalificerede langtidsledige skal have akutjobbet, selvom de ikke er de bedst kvalificerede, mener folketingsmedlem - borgmester siger klart nej
AALBORG: Aalborg Kommune bør indføre et princip om, at de kommunale akutjob går til en udfaldstruet langtidsledig, hvis vedkommende er kvalificeret til jobbet men ikke nødvendigvis den bedst kvalificerede til jobbet.
Det foreslår folketingsmedlem Per Clausen (EL).
- Vi står i en alvorlig situation, hvor det er meget svært at løse det problem, at folk falder ud af dagpengesystemet. Solidariteten overfor for de mennesker gør, at vi skal gøre, hvad der overhovedet er muligt for at hjælpe dem ind på arbejdsmarkedet igen, siger Per Clausen.
Han henviser til, at Københavns Kommunes, børne- og ungeforvaltning har indført et princip om at ansætte langtidsledige i akutjobbet, hvis vedkommende er kvalificeret til jobbet. Og hvis den enkelte skole-, børnehave- eller institutionsleder ikke kan finde en langtidsledig til jobbet, så skal områdechefen godkende, at en anden får det.
- Hvis man er i stand til at gøre det i Københavns Kommune, så er man også i stand til at gøre det i Aalborg Kommune.
Borgmester Henning G. Jensen (S) siger klart fra overfor forslaget.
- Det kan jeg ikke acceptere, for i de tider, som vi har nu, der effektiviserer vi og omlægger og nedlægger stillinger og kræver mere og mere af vores ansatte. Vi lægger meget vægt på, at omlægningerne sker i samarbejde med vores ansatte, og så kan man ikke sætte en decentral ansættelsesprocedure ud af kraft, siger Henning G. Jensen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.