Frederikshavn

Cloostårnet kan ses i helt nyt lys

Eventteknikerne kaster sig ud i kæmpeprojekt, der er en storytelling om Cloostårnet i lys, lyd og video. Det hele kan opleves 3,4 og 5. marts

Fablen udspiller sig omkring Cloostårnet.
Fablen udspiller sig omkring Cloostårnet.

Opdateret kl. 11:03

FREDERIKSHAVN: Som en grå kæmpe rejser den sig på den højeste bakketop vest for byen. Cloostårnet har været en del af frederikshavnernes hverdag siden først i 60´erne. Alle, der har besøgt tårnet ved, at der er en fantastisk udsigt fra toppen.

Hele storkommunen er synlig, Aalborg kan endda skimtes mod syd og Rubjerg Knude tydelig ses mod vest.

Bag tårnet findes historien om Konsul Cloos, der testamenterede byen pengene til tårnet, der skulle være et håndfast monument for hans forældre.

Der skulle have været en roterende restaurant i toppen, derfor højden, konstruktionen og materialevalget.

Det blev der så ikke råd til. Man fik "kun" et imponerende tårn og ikke et fantastisk.

Men et imponerende tårn appellerer til kreative sjæle. Især når det står mørkt og majestætisk med et "vinterlukket" skilt ved foden.

- Derfor måtte vi bare lege med det. Prøve at se hvilke historie tårnet kunne hvirvles ind i og måske finde en eller anden sjæl, der kan revitalisere tårnet, fortæller teamkoordinator Niels Østergaard fra Eventafdelingen på EUC-Nord.

Og det sker nu med det hidtil mest ambitiøse projekt der også arbejder med nye elementer som videomapping og en lydside.

Projektet er en fabel i form som et 15 minutters show fortalt med lyd, lys og billede.

Fablen afvikles med 5 minutters mellemrum:

Lørdag 3. marts kl. 19 til 22, som er en slags forpremiere.

Søndag 4. marts kl. 19 til 22 og mandag 5. marts kl. 19 til 22

- Fablen skal opleves inde foran og omkring Cloos tårnet. Så parker bilen på P-pladsen og gå ud i den friske vinterluft. Den er også gratis, siger Niels Østergaard.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden