Sæby

Coach Tina Knudsen holder messe i Understed

Coach, psykoterapeut og NLP-specialist Tina Maria Knudsen inviterer til alternativ og spirituel messe 30. september - 1. oktober fra ti-17 i Understed Forsamlingshus. Foto: Kurt Bering.
Coach, psykoterapeut og NLP-specialist Tina Maria Knudsen inviterer til alternativ og spirituel messe 30. september - 1. oktober fra ti-17 i Understed Forsamlingshus. Foto: Kurt Bering. Kurt Bering

Opdateret kl. 19:37

UNDERSTED: - For allerførste gang slår vi dørene op for en alternativ og spirituel messe. Og det sker i Understed Forsamlingshus 30. september og 1. oktober.

Dét siger coach, psykoterapeut og NLP-specialist Tina Maria Knudsen. Hun har netop startet sin klinik i Understed på Toftekærsvej 8 i Understed - lige nord for Sæby.

Hun har stor erfaring i at hjælpe mennesker med angst, depression, ADHD og personlighedsforstyrrelser.

Og de to dage i h.h.v. uge 39-40 bliver der noget meget nyt og interessant at kigge på.

´- Kom med til vores spændende arrangement af sin art. Lige i hjertet af Understed - mellem Sæby og Frederikshavn. Du kan blandt andet prøve en clairvoyance, tarotkort, englekort, numerologi, reiki healing, håndlæsning og andre tiltag, fortæller Tina Maria Knudsen.

Så tag din veninde, mor, søster, datter, kæreste, mand eller far med.

- Det bliver en rigtig nærværende og hyggelig messe med masser af god energi. Der vil være goody bags til de første 50 gæster både lørdag og søndag. Der vil være spændende foredrag begge dage. Og en mere præcis oversigt følger senere, slutter Tina Knudsen.

Der er entré, billige prøvebehandlinger, samt te, kaffe og økologisk kage, der kan købes - og der er fri parkering.

Tina Maria Knudsen kan i øvrigt nås Goerdetnu@gmail.com samt på telefon 22 17 18 49 fra kl. 8-10 - billetoplysninger på www.place2book.com

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden