Coldplay arbejder på deres sidste album
Det næste album er gruppens sidste
ENGLAND: Coldplay arbejder i øjeblikket på et nyt studiealbum, og det bliver efter al sandsynlighed det sidste fra det verdenskendte engelske band.
Det fortæller forsangeren Chris Martin under et interview til BBC Radio 1.
Det nye album bliver det syvende fra Coldplay og har arbejdstitlen ”A Head Full of Dreams”.
- Det er vores syvende album, og vi ser det på en måde som den syvende og sidste Harry Potter-bog, eller noget lignende. Ikke for at sige, at der måske i fremtiden ikke kan komme noget andet, men det her er færdiggørelsen af noget, siger Chris Martin.
- Jeg bliver nødt til at tænke på albummet, som det sidste vi laver, ellers ville vi ikke putte alt, hvad vi har i det, fortæller han.
Og i modsætning til deres seneste albumudgivelse er de godt nyt for de koncertjagtende fans. Bandet fortæller, at de tager på turné for at promovere det nye album.
Coldplay er nomineret til to Grammy Awards i år. En nominering som bedste popgruppe og en nominering for årets bedste pop album med ”Ghost Stories”.
/Newspaq/
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.