Skibstrafik

Color line aflyser middags-afgange

Stormen giver stadig dønninger i trafikken over Skagerrak

HIRTSHALS: Blæsevejret over Nordjylland giver stadig fredag efterdønninger for trafikken over Skagerrak fra Hirtshals. Color Line har aflyst morgenens og formiddagens afgange fra Kristiansand og Strømstad mod Hirtshals, der skulle have været i Danmark henholdsvis 11.15 og 12.30.

Det betyder så også, at man af gode grunde har aflyst afgangene fra Hirtshals tilbage til Norge, da færgerne ikke er i havn i Hirtshals.

De senere afgange klokken 20.45 mod Kristiansand og 22.15 mod Larvik er i skrivende stund fredag formiddag ikke aflyst. De berørte passagerer bliver automatisk booket om til en senere afgang, oplyser Color Line.

Fjordline omdirigerede torsdagens afgang mod Stavanger til Kristiansand, så fredag aftens afgang tilbage til Hirtshals sejler fra Kristiansand i stedet for Stavanger.

Fredag formiddag blæser det stadig ret kraftig i Skagerrak, men fra fredag middag og frem formodes vinden at lægge sig.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden