Erhvervsbyggeri

Color Line bygger: Samler alt i kæmpe lager

Forsyningerne til alle rederiets skibe samles i ny lagerbygning på Hirtshals Havn

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Borgmester Arne Boelt og Color Lines administrerende direktør i Danmark Henrik Renneberg tog det første spadestik til firmaets nye lagerbygning på Hirtshals Havn, hvorfra forsyningerne til alle rederiets skibe skal samles.

HIRTSHALS:Fredag havde Color Line første spadestik på en lagerbygning på Hirtshals Havn. Bygningen, der bliver på 9400 kvm, er første skridt af en langsigtet plan om at samle alle forsyninger til rederiets skibe under samme tag - en operation, der i øjeblikket foregår fra flere adresser i Hirtshals og Hjørring.

- Indkøbene til Color Lines seks skibe ligger på godt en milliard norske kroner om året, og når vi nu får et hovedlager nær havnen, vil det bidrage til en øget effektivitet i alle led, siger Christian Krøldrup, der er logistikchef for Color Line i Danmark.

Med det nye lager får Color Line mere plads. Det giver mulighed for et bredere sortiment af varer på færgerne, hvilket er en direkte konsekvens af kundernes ønsker.

Tidligere solgte rederiet overvejende øl, vin og spiritus, mens der i dag også efterspørges tøj, kosmetik, legetøj og forskellig elektronik.

Color Line beskæftiger i øjeblikket, hvad der svarer til 165 fuldtidsmedarbejdere i Hirtshals, hvilket den nye lagerbygning ikke kommer til at ændre på.

Terminalbygningen, som i øjeblikket befinder sig på kajkanten, hvor færgerne lægger til, skal ikke flyttes.

Den nye lagerbygning, som opføres af Amatech A/S, forventes at være klar til indflytning til september 2019.

Color Line forventer på et senere tidspunkt at bygge yderligere 9000 kvm i forbindelse med den nye lagerbygning.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst