Sport

Comeback var ikke nok for Aalborg HK

De nordjyske oprykkere ligger sidst i damernes 1. division efter nyt nederlag

Aalborg HK, der her ses i aktion mod FC Midtjylland, har fået en svær start på tilværelsen i 1. division. Arkivfoto: Nicolas Cho Meier

Aalborg HK, der her ses i aktion mod FC Midtjylland, har fået en svær start på tilværelsen i 1. division. Arkivfoto: Nicolas Cho Meier

HADSTEN:Aalborg HK har stadigvæk den første sejr til gode i damernes 1. division i håndbold, hvor nordjyderne ligger sidst med et enkelt point efter seks spillerunder.

Tirsdag aften tabte de aalborgensiske oprykkere på udebane til Hadsten Sports Klub, der vandt med 22-16 i Vestjysk Bank Arena i Hadsten.

- Det er egentlig et fint resultat. Til sidst går vi frem og spiller syv mod seks for at forsøge at hente deres tremålsføring. Det gav desværre bagslag, men vi vidste jo godt, at de kunne risikere at få nogle billige mål, og det var det, der skete de sidste seks minutter, fortæller cheftræner Peter Mortensen.

Hjemmeholdet fik etableret en stor føring på seks mål i første halvleg, men et stærkt comeback gjorde, at Aalborg HK kunne udligne til 10-10 kort efter pausen.

Værterne fik dog slået et nyt hul, og denne gang kom nordjyderne ikke tilbage.

- Det var endnu en kamp, hvor vi følte, at vi godt kunne være med, men vi mangler at være skarpere foran kassen. Der skal scores flere mål, og det skal vi arbejde videre med fremadrettet, siger Peter Mortensen.

Næste opgave for Aalborg HK er en hjemmekamp mod Bjerringbro FH. Den kamp spilles lørdag 5. november klokken 13.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst