Erhverv

Coolshop udfordrer Post Danmark

Coolshop i Nørresundby åbner fredag for ny pakkedistribution

Coolrunner lover at levere pakker til Danmarks laveste priser.
Coolrunner lover at levere pakker til Danmarks laveste priser.

Opdateret kl. 11:44

NØRRESUNDBY: Hvis du sender en pakke på fem kilo med omdeling koster det minimum 60 kroner hos Post Danmark. Med Coolrunner er prisen 29 kroner - den første måned endda kun 19 kroner.

Med dette udspil vælter det store postordrefirma Coolshop i Nørresundby i dag, fredag, med et brag ind på markedet for pakkepost i Danmark. Man tilbyder endda levering fra dag til dag både på hverdage og i weekenden.

- Vi synes, at det er blevet helt urimeligt dyrt at sende en pakke for ikke at snakke om et brev. Derfor lægger vi ud med at tilbyde forsendelse af pakker på op til fem kilo til samme pris som Post Danmark fra nytår vil tage for et brev, nemlig 19 kroner, siger medejer Jacob Risgaard fra Coolshop.

Han forklarer de lave priser med, at man som privatkunde kommer ind under de aftaler, som Coolshop i forvejen har med en række distributører som GLS og især DAO (tidligere Dansk Avis Omdeling), og derfor får del i firmaets stordriftsfordele.

- Det er også til fordel for os selv. Jo flere pakker vi sender, jo bedre aftaler kan vi forhandle hjem, konstaterer Jacob Risgaard.

Han forklarer, at forsendelse af en pakke begynder på internetsiden www.coolrunner.dk, hvor man indtaster diverse oplysninger og får en pris for forsendelsen. Derefter kan man printe en pakkelabel ud eller nøjes med at skrive en kode på pakken, hvorefter den skal indleveres i en pakkeshop, som man selv kan vælge.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden