pandemi

Coronatal sætter rekord: Yderligere 28.283 er smittede

På sygehusene er antallet af coronaindlagte patienter faldet med 10 det seneste døgn. Der er nu 784 indlagte.

Det seneste døgn er der i Danmark registreret yderligere 28.283 tilfælde med coronasmitte.

Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI) onsdag.

De 28.283 smittetilfælde er det højeste, der er registreret i løbet af et døgn under hele epidemien.

Ud af de 28.283 smittede har 2083 været smittet med corona før.

På landets hospitaler er antallet af coronaindlagte det seneste døgn faldet med 10 til 784.

Det antal omfatter både personer, der er indlagt med og på grund af corona.

Der er registreret yderligere 15 dødsfald det seneste døgn. Samlet set er 3322 personer døde, efter at de tidligere har fået påvist corona.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden