Skovsgård

Crowdfunding på hotellet

Skovsgård hotel forsøger at rejse penge via crowdfunding til renovering

Pengene skal blandt andet bruges på restaurering af salen. Privatfoto.

Pengene skal blandt andet bruges på restaurering af salen. Privatfoto.

SKOVSGÅRD:Skovsgård Hotel har et stort ønske om at få shinet hotellet op, så det fortsat kan være ramme om offentlige arrangementer, koncerter og private fester til glæder for rigtigt mange lokale. Derfor har Skovsgård Hotel kastet sig ud i crowdfunding via Booomerang.dk

Crowdfunding har længe været populært i USA og dele af Europa, men nu begynder fænomenet også at vokse sig stort i Danmark. Hvor iværksættere, virksomheder, kunstnere og foreninger kan rejse penge til at føre ideer og projekter ud i livet. Crowdfunding er et alternativ til fundraising. Det går ganske enkelt ud på at samle penge ind via ens netværk. Alle interesserede kan hjælpe projektet på vej ved at donere det beløb, man finder passende på nettet.

Målet på Skovsgård Hotel er at samle 50.000 kr. ind til renovering af hotellet. I skrivende stund er godt og vel den første fjerdedel samlet ind. Pengene skal først og fremmest gå til restaurering af salen, som er ved at være meget nedslidt. Ønsket er at få slebet gulvet ned og lakeret, maling og et nyt scenetæppe. Hvis der er penge tilovers går de til renovation af hotellets facade.

I kølvandet på opstarten af crowdfundingen følger en solstråle historie. Skovsgård Hotel blev kontaktet via Facebook af Hans fra HH Gulvrådgivning fra Hadsund, som gerne vil sponsorere nedslibningen og lakering af gulvet i salen i samarbejde med TT Woodcare. Dette betyder, at hvis Skovsgård Hotel kommer i mål med indsamlingen kan pengene række endnu længere.

Som noget nyt bliver der holdt Pinsefrokost på Skovsgård Hotel. Det er besluttet at hele omsætningen fra denne dag går til crowdfunding projektet.

For at Skovsgård Hotel kan få udbetalt pengene fra crowdfundingen er det nødvendigt at nå op på det ønskede beløb på 50.000 kr. Da pengene ellers bliver refunderet til giverne.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.