Aabybro

Cykelglæde i forårssolen

Jens Villadsen (tv) og John Sørensen med Thomas Thomsen som ”chauffør” havde svært ved at skjule glæden over en tur i rickshaw.
Jens Villadsen (tv) og John Sørensen med Thomas Thomsen som ”chauffør” havde svært ved at skjule glæden over en tur i rickshaw. Henrik Louis

AABYBRO: Vinden viftede venligt om kinderne, da beboere fra alle plejecentre i Jammerbugt fredag mødtes til en fælles cykeltur i Rickshawcykler.

Det skete for at markere, at der nu er rickshaw-cykler på alle private og kommunale plejecentre i Jammerbugt Kommune.

Der var udgangspunkt ved Aabybro Plejehjem, og kortegen, der bestod af 12 rickshawer, bevægede sig gennem Aabybro til rådhuset, hvor borgmester Mogens Gade ventede.

Og glæden var da heller ikke til at tage fejl af.

Med brede smil og viftende flag var John Sørensen og Jens Villadsen, der begge er beboere på Aabybro Plejehjem, mere end klar til at komme på tur.

De hårdt trampende chauffører, der styrer plejecentrenes rickshaw-cykler, er som oftest pårørende, personale eller andre frivillige, og Lone Schriver fra Sundhedsafdelingen i Jammerbugt Kommune oplyser, at man kan melde sig som frivillig i Frivillighuset i Pandrup.

Jammerbugt Kommune fejrede samtidig, at organisationen "Cykling uden alder" havde fire års jubilæum.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden