Cykelløb mod kræft
Motion er godt for alle - og alle kan være med
SÆBY: Kræftens Bekæmpelse holder motionscykelløb i Sæby tirsdag den 5. august.
Løbet starter fra Spar Nords parkeringsplads og deltagerne cykler ca. 15 km i det naturskønne område omkring Sæby.
Undervejs kombineres hygge og motion.
Kræftens Bekæmpelse har fokus på motion fordi motion er med til at forebygge kræft. Fem procent af alle kræfttilfælde kan undgås ved en sundere livsstil, og her er motion 30 minutter om dagen ét af sundhedsstyrelses råd. Og 20 minutters motion med høj puls to gange ugentligt hjælper med. Så der er god grund til at komme i gang.
Motion kan også være at slå græs, gå med hunden og cykle ned til købmanden, altså motion indlagt motionen i dagligdagen. Det er aldrig for sent og Kræftens Bekæmpelse kan give inspiration, til hvordan du kommer i gang.
Lokaludvalget ønsker - med dette arrangement - at give inspiration til motion og sunde vaner og alle er velkommen til at deltage. Aftenen byder på konkurrence med tipskupon og flotte præmier sponseret af forretningsdrivende i byen.
Læs mere om forebyggelse under cancer.dk - og kig under ”forebyggelse”.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.