- Cykelstien må være en ommer
Borgere protesterer og vil have cykelstien over langs vandet - men anden etape ér også fastlagt
SÆBY: Det skulle være så godt. En cykelsti langs vandet mellem Sæby og Voerså.En turistattraktion på højde med Hulsigstien - og en tiltrængt adskillelse mellem bløde trafikanter og bilisterne. Sommerhusejerne, turistforeningen og borgere i området glædede sig og kunne ikke få hænderne ned. Det har de fået, nu hvor sagen er endt i et slagsmål om cykelstiens placering. På byrådets møde onsdag aften overrakte Grethe Christensen, Solsbækvej 264, en bunke underskrifter fra borgere, som protesterer over placeringen af cykelstien på den vestlige side af Solsbækvej.
En ommer
De protesterende borgere, 150 i alt, mener, der må være tale om ”en ommer” - eller at stien i det mindste føres over på østsiden hurtigst muligt.Grethe Christensen kaldte sagsbehandlingen noget sjuskeri og antydede, at årsagen er, at kommunen ikke selv betaler men har fået statslige midler til at anlægge cykelstien. Modstanden mod den vestlige placering er ifølge Grethe Christensen tæt på 100 procent blandt borgerne langs Solsbækvej. Hun forstår ikke, at kommunen ikke lytter til sommerhusforeningen, turistforeningen og borgerne i området. - Se på Nibe Kommune. Her har man med stor succes anlagt en cykelsti helt ud til vandet, lød Grethe Christensens opfordring til byrådet.
Anden etape ér fastlagt
Den første etape af den omstridte cykelsti ér etableret på vestsiden, og borgmester Lars Møller (V) forklarede på byrådsmødet, at etape 2 også ér fastlagt. Projekteringen er afsluttet og der er foretaget arealerhvervelser. Lige nu afventer man en klagesag, som behandles af vejdirektoratet.Tredje etape er ikke igangsat, der er ikke bevilget midler, men kommunen har søgt om tilskud fra Vejdirektoratets pulje til mere cykeltrafik. Ifølge Brian Pedersen (F), formand for teknisk udvalg, er der tale om et trafiksikkerhedsprojekt, hvor turistvinklen ikke indgår i overvejelserne.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.