Cyklende blotter jagtede 15-årig
Flere kvinder i Dronninglund er blevet forulempet af cyklende blotter
Opdateret 30. august 2016 kl. 08:25
DRONNINGLUND: En blotter er på spil i Dronninglund, oplyser Nordjyllands Politi. Tre dage i træk i løbet af den forgangne uge er kvinder og piger i Slotsgade blevet forulempet af blotteren, som beskrives som en 25-30 årig, spinkel mand med mørkt kraftigt hår. Han er omkring 160 centimeter høj og har hver gang kørt på en grå eller sølvgrå cykel. Det oplyser Nordjyllands Politi.
En 15-årig pige blev mandag eftermiddag mellem klokken 16 og 17 stoppet af den cyklende mand, som pegede på sit lår, tog bukser og underbukser af og sagde ”sex”. Den unge pige satte sig op på cyklen og stak af, men blotteren satte efter hende og jagtede hende gennem naturskoven ved Slotsgade. Pigen var dog hurtigst og blotteren opgav efterfølgelsen.
Tirsdag eftermiddag mellem klokken 16 og 16.30, da en 48-årig kvinde kom gående ved Øster Møllesø, blev hun gentagne gange kontaktet af blotteren, som ville have masseret sit knæ. Kvinden afslog, men lidt senere dukkede manden så op igen. Denne gang havde han trukket bukser og underbukser ned og blottede sig for den 48-årige, som skyndte sig væk fra stedet.
Onsdag aften klokken 19.30 blottede manden sig så for en 17-årig pige ved Øster Møllesø igen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.