Et tilfældigt møde mellem en tidligere elev og en forhenværende klasselærer, i 2009 - og en længere snak om svundne dage - førte til spørgsmålet: ”Hvorfor har vores klasse aldrig holdt genforeningsmøder?”

”Det må nogen gøre noget ved!” blev der tænkt. Og denne ”nogen” – ja det er jo som bekendt altid en anden end en selv. Eller kunne det i dette tilfælde være eleven selv?

Da der i 2009 var forløbet 45 år, uden at denne ”nogen” havde vist sig på banen – og nok heller ikke ville gøre det de kommende 45 år, blev konklusionen, at ”nogen” måtte være eleven selv.

Den første kontakt var til en kvindelig klassekammerat som - vist nok - var blevet gift med sin ungdomskæreste.

Denne fyr havde heldigvis et ret sjældent efternavn, hvilket er en fordel, når man skal finde folk ved hjælp af Internettet.

Der var bid første gang. Og hun var straks med på ideen.

Detektivarbejde

Så i tiden derefter blev der lagt et stort detektivarbejde i at opspore gamle klassekammerater.

Nogle var forholdsvis nemme at finde. Andre som via ægteskab havde skiftet navn, var straks en noget større udfordring.

Et par eksempler:

En af drengene i klassen var vild med at spille trompet. Havde spillet i Tordenskjoldsgarden.

Uheldigvis havde han et såre almindeligt navn, og ingen vidste, hvad han lavede og hvor i landet han boede.

Der var gisninger om, at han måske boede i Sønderjylland og arbejdede som lastbilchauffør - eller måske var han ansat ved politiet? Så en efterlysning blev sendt til Syd- Sønderjyllands Politi i Esbjerg.

Meddelelsen indeholdt oplysning om skolegang, trompetspil, hans navn og det år han havde forladt skolen.

Og så blev fingrene krydset..! Mindre end 30 minutter efter mailen var sendt, kom der svar: ”Ja, men det må da vist være mig I leder efter!” Og det var det.

Hvad blev der mon af Erling?

I et andet tilfælde opdagede to tidligere klassekammerater, at de havde boet ca. 100 meter fra hinanden i 10 år - uden at vide det.

Men det sværeste var at finde en, der hedder Erling. Og Andersen til efternavn - dem er der mange af i Danmark.

Men vi vidste, at han var maskinmester, og derfor blev hans fagforening kontaktet med spørgsmålet: ”Har I et medlem der hedder Erling Andersen og måske bor i Nordjylland?”

Det havde de - og så fik vi adressen. Men hvorfor var han så svær at finde?

Jo, for han er aldrig fraflyttet den adresse, hvor han voksede op!

Og det havde vi jo ikke fantasi til at forestille os…

Så nogen gange ligger løsningen lige for, uden at den er til at få øje på…

Det første møde var i foråret 2010 på Fladstrand skole, som ikke havde forandret sig nær så meget som de elever, der nu mødtes efter 45 år.

Vi så hinanden an og fik sat navne og ansigter på hver enkelt igen.

En af skolens yngre lærere ofrede velvilligt et par timer af sin weekend og viste os rundt i bl.a. i det gamle klasseværelse, sløjdlokalet m.m.

Efter en sangtime i skolens festsal, hvor vores klasselærer og tidligere sanglærer akkompagnerede på skolens flygel, fortsatte festlighederne på Rønnerhavnen. (Det skal lige indskydes, at flyglet vist ikke var blevet stemt, siden vi var der sidst…)

Efterfølgende har de, der har haft mulighed, mødtes til frokost i Frederikshavn hver sommer.

En lille juletradition er det også blevet til. Nemlig et ”æbleskivemøde” i november/december - mest for de af os, der stadig bor i det nordjyske.

50 års jubilæet sidst i juni i år blev fejret med en god frokost hos Penna’s, hvor vi var 17 elever og 3 tidligere lærere: Biologi- og geografilærer Birgit Skafte Schou, tysklærer Verner Thomsen og klasselærer Chr. P. Lauersen.

Enkelte var desværre forhindret i at deltage.