Dyr

Da dinosaurerne i Thy døde ud

Fossiler kan studeres på museet i Thisted i forbindelse med udstilling om oldtidens flintminer

Museumsinspektør Jens-Henrik Bech har taget en blok af skrivekridt ud fra udstillingen i baggrunden på museet i Thisted. Nordthy er et område, hvor en slathorst nedefra har presset det 65 mio. år gamle kridt helt op til overfladen. Foto: Ole Iversen
Museumsinspektør Jens-Henrik Bech har taget en blok af skrivekridt ud fra udstillingen i baggrunden på museet i Thisted. Nordthy er et område, hvor en slathorst nedefra har presset det 65 mio. år gamle kridt helt op til overfladen. Foto: Ole Iversen

Redaktionen fik tilsendt en ny bog, der er udkommet på Gyldendal: "Skrivekridtets fossiler" af Palle Gravesen og Sten Lennart Jakobsen. Det er nærmest en tag-med-i-tasken-bog med flotte billeder til at bestemme af de fossiler, man nu måtte kunne finde ude i landskabet. Det fremgår, at kridtet i Danmark findes i et bælte på skrå fra Sydøstdanmark/Sydvestskåne til Mariager Fjord, Himmerland, Hanherred og Thy. Blandt eksempler på steder, hvor salthorste i undergrunden har presset kridtet helt op til overfladen, nævnes bl.a. Erslev på Mors og Hillerslev i Thy. Hillerslev Kalkværk - hvortil der ikke er offentlig adgang, bl.a. af sikkerhedsmæssige årsager - er da også det eneste sted i landskabet, hvor man så at sige har direkte kontakt med kridttidshavets bund. Som det udtrykkes af museumsinspektør Jens-Henrik Bech, der er leder af arkæologisk afdeling på Museet for Thy og Vester Hanherred. Til gengæld henviser han interesserede til at besøge oldtidsudstillingen på museet i Thisted, hvor der er en afdeling omkring aflejringerne af skrivekridt og danskekalk i Nordthy, især som følge af fund i de bevarede oldtidens flintminer ved Hov. Kridttiden varede omkring 80 mio. år. Det begyndte for 144 mio. år siden, fortæller Jens-Henrik Bech, og dengang lå havoverfladen nok omkring 100 meter højere end i dag, således at nutidens landskab kan ses som datidens havbund. Da kridttiden sluttede for 65 mio. år siden, skete det pludseligt og ved en voldsom hændelse, der også førte til, at dinosaurerne uddøde. Der er flere teorier, bl.a. at det var et voldsomt vulkanudbrud, mens Jens-Henrik Bech tror mere på teorien om, at det var nedslaget af en voldsom meteor, der nærmest udslettede alt liv på jorden og gjorde, at denne i meget lang tid var indhyllet i dyb mørke. - Kulturhistorisk er skrivekridtet her i Nordthy, hvor der findes kridtlag lige under jordoverfladen, knyttet til flinten. Ved Hov var der regulære flintminer i stenalderen, altså 5000-4000 år før vor tidsregning, siger Jens-Henrik Bech. Altså for 6000-7000 år siden, kan vi fastslå. Det kan interesserede høre mere om, når arkæolog og Ph.d-studerende Lasse Sørensen fra Nationalmuseet besøger Thy her i foråret for at studere området og museets samlinger i forbindelse med et projekt om de første bønder i Sydskandinavien. De drev nemlig - som nævnt - også minedrift der for 6000 år siden. I forbindelse med besøget inviterer museet til et offentligt foredrag torsdag aften 19. april. Fossiler fra datiden og senere tider kan dog findes ved såvel hav- som fjordkysterne, og til bestemmelse af disse er bogens afsnit om havsvampe, koraller, krebsdyr, muslinger, snegle, søtænder, blæksprutter, kalkrørsorme, brachiopoder, bryozoer, søpindsvin, søstjerner, slangestjerner, søliljer, hajer og rokker, benfisk, mosasaurer, havskildpadder og havkrokodiller meget nyttige. Sten Lennart Jakobsen og Palle Gravesen, Skrivekridtets fossiler, Gyldendal, 120 sider, rigt illustreret, vejl. 199,95 kr.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden