Da Frede kom til Aalborg Privatbaner

”Lige i øjeblikket - der ikke noget hos mig, men du kan gå ind i den anden afdeling, så tror jeg, der er bid.”.

Og ganske rigtigt. Den mester, jeg talte med, lyste kendeligt op og sagde:

”Det er sørme dejlig, at der kommer en frisk ung mand. Jeg mangler faktisk en fyrbøder til i morgen tidlig – så du kan begynde i nat kl. 3”.

Frede Hansen mødte op på det aftalte tidspunkt og traf sin læremester ud i fyrbødergerningen. Det var fyrbøder Hedin. I fyrbøderjobbet hørte det nemlig til skik og brug, at der fulgte en rutineret fyrbøder med på maskinen i de første dage, så man kunne gennemgå de væsentlige arbejdsgange sammen.

Styrmandsdebut på toget!

- Da jeg mødte næste dags morgen, undrede det mig derfor, at Hedin ikke var mødt op. Jeg havde bestemt regnet med, at han var kommet. Jeg tog mig derfor sammen til at spørge lokomotivføreren, om hvor Hedin var. Og svaret var:

”Jamen – fyrbøderen – det er jo dig!”

- Jeg tænkte tak skal du ha’ – med den ringe erfaring, jeg har nået at erhverve. Jeg kunne godt se på lokomotivføreren ”Fynbo Larsen”, som han blev kaldt, at min situation gjorde et meget dybt indtryk på ham. Han kiggede meget omsorgsfuldt på mig, og sagde:

”Det job, skal vi nok få til at fungere, skal du se – så bare rolig – det skal nok gå”.

- Efter den snak dampede vi hen på Aalborg Banegård for at lade os koble på en togstamme, der skulle køre til Fjerritslev. Da tiden var inde, blev der givet afgangssignal og vi kørte af sted fra Aalborg – alt imens Fynbo Larsen iagttog, hvad jeg foretog mig. Og hver gang vi standsede ved en station, sagde han:

”Nu bytter vi plads, og så skal jeg nok fyre, mens du kigger på – og kig nu godt efter, hvordan jeg gør det. Du skal faktisk fyre ligesom, når du strør sukker på grøden – sådan ganske let henover ilden – forstod du den!”.

- Ja, det gjorde jeg da – men, det var faktisk ikke var helt så let at fyre, som det lød. Vi fyrede jo med tørv dengang. Det kom ofte fra Store Vildmose og blev hentet på Kongerslev Station – og brændværdien af den tørv var bestemt ikke imponerende, fortæller Frede Hansen.

Krigens afsavn

På grund af krigen var der ikke kul at få.

- Det var kun ovre ved Statsbanerne, de havde den fornødne mængde kul til de store ekspres- og godstogslokomotiver. De skulle jo have noget der duede, til de store maskiner. Mens ellers skete der af og til noget, mens jeg kørte ved Aalborg Privatbaner. Jeg husker f.eks. en episode, da vi skulle køre et godstog fra Frederikshavn til Aalborg. Undervejs var tiden overvejende gået med og koble vogne til og fra på stationerne. Men efter at vi havde passeret Nørresundby Station, løb vi ind i en luftalarm, hvor vi blev stoppet ude på jernbanebroen af nogle tyske soldater, der holdt vagt.

- Vi fik toget standset som reglementet bød, og jeg fik ilden dæmpet i fyret – vi skulle jo nødig være synlige fra luften. Og for mit vedkommende, var der dog grænser for mit arbejde med at dæmpe ilden, i alt fald på den traditionelle måde; jeg havde nemlig valgt, at dække den til med tørvesmuld, i tilfælde af, at tyskerne skulle komme op på lokomotivet for at kontrollere, om vi havde pareret ordre. Og ganske rigtigt, mens vi holdt der blev vi kontrolleret af en vagtpost, der stod med sit gevær over skulderen og med en pistol i bæltet – det så drabeligt ud, men vi blev da godkendt. Havde jeg ikke lavet det lille nummer, ville ilden formentlig være gået ud for os, og så havde vi for alvor været på den! Men vi var heldige – alarmen blev afblæst – og vi kunne trille videre, det sidste stykke vej ind på Aalborg Banegård med vores godstog.

Ind til politiet

- Mit arbejde ved banen sluttede, efter at jeg havde modtaget et brev fra politiet, hvor der i hovedformuleringen stod at ”såfremt det stadig har Deres interesse, at komme ind til Politiet, kan De give møde på Politiskolen i København den 22. september” (1942) Det var bestemt en henvendelse, jeg blev meget glad for at modtage og som jeg sagde ja tak til. Ikke mindst i kraft af, at jeg tidligere havde fået afslag. Efter endt uddannelse på Politiskolen blev det første sted jeg kom hen, politiet i Gedser. Der var et sted, hvor der var en masse at lave. Der var i hundredvis af folk fra hele sjællandsområdet, som skulle til Tyskland for at arbejde – blandt andet i rustningsindustrien - med fremstilling af militære køretøjer og andet krigsmateriel. Arbejderne, der skulle derned, havde en del papirer på sig, som vi skulle kontrollere og stemple, før de kunne gå ombord på færgen til Warnemünde.

Historien om sommerhuset

Mens Frede Hansen gjorde tjeneste i Gedser boede han sammen med sin tilkommende hustru Johanne i et sommerhus.

- Jeg må da ærligt tilstå, at Gedser ikke i længden var stedet for os. Til mit held kom der en dag en politikommissær på besøg. Han spurgte mig, om jeg vidste, hvor der var et ledigt sommerhus – og det vidste jeg faktisk. Min første tanke var, at jeg da kunne tilbyde ham mit, hvilket jeg gjorde. Men jeg fortalte ham også, at der var knyttet en klausul til huset. Nemlig, at jeg gerne ville forflyttes til det nordlige Jylland – i alt fald nord for Grenå! Det vilkår kunne kommissæren åbenbart opfylde og efter omkring 14 dage kom vi til Sæby, hvor jeg blev ansat ved Kystpolitiet på havnen. Det var jo under krigen, hvor der - på grund af tingenes tilstand - hændte ikke så få ting, og hvor det faktisk var bedst, at vende det blinde øje til, fortæller Frede Hansen.

Historien fortsætter - historisk

Men med hans indstilling til den tyske krigsmaskine, bød det næsten sig selv, at han også blev involveret i arbejdet med at sende flygtninge til Sverige.

Desuden fortæller Frede Hansen til Arnold Andersens bog, om hvad der hændte på havnen. Og om politiets flugt til Sverige den 19. september 1944. Fortællingen rummer også et syv måneder langt ophold i Småland, samt hjemkomsten til Danmark, hvor Frede Hansen bl.a. blev involveret i gadekampe i København og startede både lillebil og buskørsel.

Han oplevede også år med bygning af skibsmotorer på Alpha Diesel.

Men dette og meget andet må læseren have til gode til Arnold Andersens bog om Frede ”Danmarks” Hansen udkommer.